Himmerland golfophold
Volstrup Golfklub på jagt efter næste stjerne golf spiller

Volstrup Golfklub på jagt efter næste stjerne golf spiller

Af Pressemeddelelse.

Ved det traditionelle grundlovsdags arrangement på Sortebakkeskolen i Nørager, var Volstrup Golfklub inviteret til at indvie de unge skolebørn i golfsportens forunderlige verden.

Om den næste Thorbjørn Olesen kommer fra Sortebakkeskolen, skal vi lade være usagt. Men vi så en del potentielle emner, som kunne få lært golfsporten bedre at kende og helt sikkert have et stort talent i den retning. Og når alt kommer til alt, så var det vigtigst, at alle de unge fik prøvet at slå til enten en skum golfbold eller en rigtig golfkugle – så missionen lykkedes til fulde, kyndigt bistået af golfklubbens hjælpetræner Claus Petersen og et par junior spillere.

Der var konstant unge mennesker på de 6 golfmåtter og i løbet af de 3 timer, som arrangementet varede, var der mere end 100 elever, der forsøgte sig på måtten. Og trods det, at der hele tiden blev skiftet runde på måtterne, så var der hele tiden elever i kø for at være næste til at prøve turen.

Der var forskellige indgangsvinkler til, at få en succes oplevelse. Nogle var tilfreds med, at man fik skubbet bolden ud over måtten. Andre havde det mål, at bolden helst skulle flyve, mens en tredje gruppe gik efter, at kunne slå helt over til tennisbanen (ca. 105 m.) – eller bedre, over og ud i træerne bag ved. Og så var der dem, som valgte, at golf spilles med cykelhjelm.

Men igen, vigtigst var, at alle forlod måtterne med en god og glad følelse af, at golf faktisk er sjovt. Det er sjovt, at se, om man kan få kuglen den vej, som man selv tænker og håber.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X