18. HUL GJORDE DET HELE MERE SPÆNDENDE FØR FINALEN PÅ PGA TOUR

18. HUL GJORDE DET HELE MERE SPÆNDENDE FØR FINALEN PÅ PGA TOUR

En birdie til Max Homa og bogies til de to førende blev til et to-slags-sving på lørdagens afsluttende hul ved Valspar Championship på PGA Tour, og det blev søndagens finalerunde ikke mindre spændende af.

Både Keegan Bradley og Sam Burns havde sat cruise control til ved lørdagens tredje runde i Florida, og det så længe ud til, at netop de to skulle være alene om at kæmpe om sejren ved ugens PGA Tour turnering på Copperhead-banen på Innisbrooks anlæg udenfor Tampa i Florida.

Undervejs kom Bradley til 15 under, Burns til 16 under, og Max Homa, der vandt på Riviera Country Club tidligere i år, var 12 under før sit sidste hul. Homa slog til drive langt venstre om fairway på 18., men på mirakuløs vis lykkedes det for Homa at komme ind og i for en birdie, der må have føltes som mere. Dermed kom den 30-årige Homa fra Los Angeles til 13 under for turneringen.

https://twitter.com/PGATOUR/status/1388668311232077833

Kort forinden havde Burns bogey’et 16., og Bradley og Burns var nu på 15 under, to slag foran Homa inden sidste hul.

Afslutningshullet er et par 4 på omkring 400 meter, helt lige men med en masse bunkers og en smal fairway. Både Burns og Bradley endte i bunkeren kort af green, og derfra lykkedes det ingen af dem at komme op og i for par. Det betød bogey til begge, og dermed var føringen pludselig nede på blot et enkelt slag til Homa. Fire spillere deler fjerdepladsen yderligere tre slag efter Max Homa. Blandt dem er Ted Potter, Jr., der gik sin lørdagsrunde i otte slag under par.

Så det er muligt at gå lavt på Copperhead-banen, og det kan give os en spændende afslutning søndag aften. Der er i hvert fald langt flere om buddet end der var midt på runden lørdag.

Du kan se finalerunden på GolfTV og Eurosport 2.

Leaderboard Valspar Championship

Related posts

X