400 GOLFSPILLERE DELTOG I VOLVO-TURNERING

400 GOLFSPILLERE DELTOG I VOLVO-TURNERING

Volvo Cars har lange og stolte traditioner for afvikling af internationale og nationale golfturneringer, og i Danmark fik den første udgave af Volvo Golf Challenge Invitational en stor afslutning på Great Northern. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Hen over sommeren har landets Volvo-forhandlere inviteret kunder og samarbejdspartnere til at deltage i Volvo Golf Challenge Invitational, som er blevet spillet på Royal Oak Golf Club, Holstebro Golfklub, Mariagerfjord Golfklub, Ledreborg Palace Golf Club, Korsør Golf Klub og Simon’s Golf Club. Blandt samarbejdspartnerne har været Green2green, Backtee, D’Wine og Trackman.

I alt dystede næsten 400 golfspillere om at kvalificere sig til landsfinalen i Kerteminde.

De to vindere af henholdsvis A- og B-rækken blev Christian Møller, der havde vundet den indledende runde på Royal Oak, samt Jan Bonke, der var sluttet øverst på skamlen i Korsør. De to vindere skal nu begge afsted på en tur til et spansk ferieparadis. Til næste år udvides turneringen, så der til hver af de indledende runder vil være ekstra pladser, som bliver udloddet til golfspillere rundt om i de danske golfklubber.

– Vi udlodder til næste år pladser til almindelige golfspillere, så vi kan kun opfordre alle, som har lyst til at deltage i vores Volvo-event til at holde øje med, hvordan man vinder en af de eftertragtede pladser, lyder det fra Communications & Events Manager i Volvo Car Danmark, Rikke Aagaard Petersen.

Related posts

X