AFRIKAS “MAJOR” ER AFLYST

AFRIKAS “MAJOR” ER AFLYST

I mange år var Nedbank Golf Challenge en meget eksklusiv turnering med få deltagere og en præmiesum, der tiltrak de største stjerner. Siden er turneringen vokset i antal deltagere, og nu er den en del af programmet på Europa Touren. 2021 skulle have budt på jubilæumsturnering nummer 40, men det bliver ikke til noget, da man har valgt at aflyse turneringen.

En af de helt store stoltheder indenfor golf i Sydafrika er Nedbank Golf Challenge, der én gang er blevet vundet af en dansker. Det var Thomas Bjørn (billedet) i 2013, men 2021 bliver uden turnering på Gary Player Country Club i Sun City, for grundet Corona-pandemien i Sydafrika, er der kommet en del restriktioner omkring begivenheder og tilskuere, og derfor vælger man ikke at afholde turneringen.

– Jeg forstår og  værdsætter den store overvejelse, der er lagt i denne beslutning. Hvor hårdt det er for alle os, der elsker Nedbank Golf Challenge, og som desperat ønsker at se den blive spillet, så støtter jeg beslutningen, som er bedst for en turnering, der er meget kær for os alle, udtaler værten Gary Player i en pressemeddelelse.

 

Related posts

X