Birkelund drømmer om Challenge Tour på Great Northern

Birkelund drømmer om Challenge Tour på Great Northern

Frederik Birkelund fra The Scandinavian er forblevet amatør, men han kan indlede sin professionelle karriere med et kort til Challenge Tour hvis han  vinder Great Northern Challenge i morgen fredag.

Birkelund er nummer to inden finalerunden et slag efter svenske Tobias Edén. Birkelund var i front, men indkasserede to bogies på de sidste fire huller, og er derfor på jagt i morgen i det 34-mand store finalefelt. En sejr kan, med den forhøjede præmiesum, sende Birkelund fra niendepladsen helt op på tredjepladsen og næsten sikker på avancement til Challenge Tour, så der er meget på spil amatøren.

Tobias Edén gik en næsten fejlfri runde i 64 slag med hele ni birdies på de sidste 15 huller efter han indledte med en bogey på hul 3. Efter Edén og Birkelund er der et internationalt firkløver med Erik Lindwall og Sebastian Pettersen fra Sverige, islandske Axel Boasson,  Finalnds Juuso Kahlos samt danske Frederik Tøttenborg. Det er nok blandt de syv at vinderen af Great Northern Challenge og de 100.000 kroner skal findes. Spillerne på ottendepladsen, hvor John Axelsen og Hamish Brown ligger, er hele seks slag efter den førende svensker.

Axelsen og Brown er lige nu placeret på de to sidste pladser, der giver adgang til Challenge Tour, så der venter en vigtig finalerunde for mange af spillerne i morgen.

Førerbolden slår ud kl. 11.00 fredag.

Related posts

X