BJERREGAARD OG CAPPELEN RYKKEDE I HVER SIN RETNING I HOUSTON

BJERREGAARD OG CAPPELEN RYKKEDE I HVER SIN RETNING I HOUSTON

Af Søren Amstrup

Både Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen har taget turen fra Las Vegas til Houston for at deltage i denne uges Houston Open på PGA Tour. Turneringen spilles på Golf Club of Houston, og begge danskere klarede cuttet efter begge at have misset det i den forgangne uge.

Fredagens anden runde blev færdigspillet lørdag morgen pga. uvejr. Anden runde klarede Sebastian Cappelen bedst af de to danskere, men lørdag var rollerne byttet om.

Lucas Bjerregaard startede på banens bag-ni, hvilket han klarede i par. På banens første hul, Lucas’ tiende, måtte han notere en dobbelt bogey, og det lignede pludselig en skidt dag for danskeren, der startede tredje runde på 40. pladsen. Men den langtslående nordjyde ville det anderledes. En forrygende afslutning med fire birdies på de sidste syv huller betød, at Lucas rykkede frem til en 30. plads i den samlede stilling efter en runde i to slag under par. Lucas er nu tre under samlet.

https://twitter.com/PGATOUR/status/1183128036792819713

Fredag gik Sebastian Cappelen fem slag bedre end Lucas, men lørdag måtte han affinde sig med at være fem slag dårligere. Sebastian brugte 75 slag, tre over par, efter en runde der bød på hele syv bogies og tre birdies.

Det betød, at Cappelen rykkede ned på en delt 65. plads.

Tredje runde er stadig i gang. Houston Open føres i skrivende stund af amerikanske Lanto Griffin, der er hele 12 under par samlet med et enkelt hul tilbage at spille af tredje runde. Griffin er lige nu otte under for runden efter bl.a. seks birdies på bag-ni.

Du kan følge turneringen på GolfTV, og leaderboardet kan studeres her.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------