BJERREGAARD SKIFTER CADDIE

BJERREGAARD SKIFTER CADDIE

Af Nicolai Jaquet
Lucas Bjerregaard havde denne uge en ny mand på baggen i Schweiz.

Sean McDonagh havde i denne uge fornøjelsen af at bære Lucas Bjerregaards bag på Crans-Sur-Sierre banen i Schweiz.

McDonagh er en rutineret mand på Touren, og har været caddie for Andy Sullivan under tre af hans titler, ligesom han var med til Ryder Cup sammen med Sullivan i 2016.

Bjerregaard har indtil denne uge haft Jonathan Smart, der tidligere gik for Masters-vinder Danny Willett, på baggen. Det har ellers ført en vis succes med sig for danskeren, der har nydt et godt år med fine resultater i USA og et kort til næste års PGA Tour.

LÆS: Dansk duo med topplaceringer

Alligevel var det tid til noget nyt, fortæller Lucas Bjerregaard til European Tours hjemmeside.

– Nogen gange er det tid til lidt forandring. Du ser spillere herude, der skifter ret ofte, men jeg synes ikke, at jeg gør det meget. Jeg har spillet her i seks år. Typisk har jeg min caddie i halvandet år, og så er det tid til noget ny. Det handler nok mere om mig end dem, og ikke fordi de har gjort noget forkert. Jeg tror, den relativt korte tid sammen med caddien, er fordi min caddie har stor indflydelse på mig og er en vital del af min succes. De ser ting anderledes end mig, og det er efter min mening en god ting. Nogle gange, når tingene ikke går godt, har du brug for et nyt blik på tingene, siger Lucas Bjerregaard til European Tour.

Foto: Sean McDonagh på Augusta med Andy Sullivan/Golfsupport.nl

For selvom det generelt har været et godt år for Lucas Bjerregaard, har de seneste par turneringer ikke budt på mange topresultater. Seks missede cuts i de seneste otte turneringer er nemlig langt fra godt nok – på trods af den delte 16. plads ved The Open i samme periode.

Om det bliver bedre med McDonagh på baggen kan vi håbe på. Ihvertfald fik de to en lovende start ved Omega European Masters denne uge, hvor Bjerregaard blev delt 28.

Det kan du læse meget mere om her

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------