Thomas Bjørn har endelig vundet i USA. Sent søndag aften dansk tid vandt han sammen med Darren Clarke American Family Insurance Championship, en makkerturnering på PGA Tour Champions. Den dansk-irske duo førte med tre slag inden søndagens afsluttende bestball-runde, og den føring gav de ikke fra sig.
De kom eller skidt fra start med en bogey på hul 1, men derefter fandt de to gode venner og tidligere Ryder Cup-kollegaer ind i den ‘birdie-rytme’ der var påkrævet. Bjørn lavede birdies på hul 2, 4 og 9 mens Clarke noterede en birdie på hul 5. Clarke og Bjørns største trussel kom ikke fra Steve Stricker og Mario Tiziani som de ellers spillede med, men fra Søren Kjeldsen og Alex Cjeka.
Kjeldsen og Cejka var flyvende i finalrunden. De var seks under på for-9 efter fem danske birdies, og på bag-9 var de også seks under par, og noterede en 59’er. Det bragte dem til 28 under par.
Bjørn og Clarke lavede birdies på hul 10, 11 og 12 og kom 31 undr par, og sluttede 32 undr par, fire slag foran fire par på andenpladsen, deriblandt altså Søren Kjeldsen.
Med sejren følger 300.000 dollars til hver, godt to millioner kroner, vinderkategori på touren, og Bjørn er nu oppe som nummer seks på ranglisten, og stort set sikker på efterårets slutspil. Søren Kjeldsen blev nummer to for anden uge i træk, og er efter blot tre turneringer på Champions Tour nummer 26 på ranglisten med en samlet indtjening på knap 380.000 dollars.