BRANDVARM AMERIKANER JAGTER SEJREN I HARBOUR TOWN

BRANDVARM AMERIKANER JAGTER SEJREN I HARBOUR TOWN

Anført af flere af sidste uges topspillere i The Masters byder RBC Heritage indenfor til den på legendariske Harbour Town Golf Links i South Carolina. Ud over verdens nummer et, Dustin Johnson, er toeren fra the Masters, Will Zalatoris, på titeljagt i den prestigefyldte turnering.

Det bliver igen i år et utrolig stærkt felt, der stiller til start ved RBC Heritage på Harbour Town Golf Links. Fem spillere fra verdens top 10, og mere end halvdelen af top 50 i verden er med i denne uge. Det skriver GolfTV og Discovery i en pressemeddelelse.

RBC Heritage blev spillet for første gang i 1969 med Arnold Palmer som vinder, og det er en turnering, der gennem alle årene har tiltrukket sportens største profiler. Således også i år, hvor feltet bliver ført an af Dustin Johnson, men der er et par andre navne på startlisten, der springer øjnene.

Ikke mindst Will Zalatoris, som kommer fra Augusta National med en andenplads allerede har taget PGA Tour med storm, til trods for at han endnu ikke er fuldt medlem. Zalatoris har for længst sikret sig sit PGA Tour-kort fra den kommende sæson, mens han i denne sæson alene spiller på invitationer. En sejr vil ændre hans status, og med det spil han viste i sidste uge, kan sejren måske komme i denne uge.

RBC Heritage er flere gange blevet vundet af førstegangsvindere, og Wesley Bryan, CT Pan og Branden Grace fik alle deres første PGA Tour-sejr her. Zalatoris kan altså blive endnu en ”first-timer”, der ender med den ikoniske skotskternede jakke over skuldrene på søndag.

Sidste år blev turneringen rykket fra april til juni og blev den anden turnering på PGA Tour, efter sæsonen blev genoptaget. For 10 måneder siden vandt Webb Simpson foran Abraham Ancer, mens Daniel Berger, Tyrrell Hatton og Sergio Garcia sluttede lige efter. De er alle med igen i år, og gode bud på igen at spille med om sejren i denne uge.

RBC Heritage kan følges på GOLFTV og Eurosport 2.

Torsdag den 15.4.: 21.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.00)

Fredag den 16.4.: 21.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.00)

Lørdag den 17.4.: 19.00 – 00.00

Søndag den 18.4.: 19.00 – 00.00

Jesper Knudsen og Mark Haastrup kommenterer.

Relaterede artikler

X