header abonnemnt teaser
CANADIER BRÆNDTE BANEN AF PÅ HAWAII

CANADIER BRÆNDTE BANEN AF PÅ HAWAII

Af Søren Amstrup

PGA Touren fortsætter “vinterferien” på Hawaii, og i denne uge spilles Sony Open in Hawaii på Waialae Country Club. En række stjerner er til start, men en canadier med et svensk klingende navn har lagt sig i spidsen efter fantomstart.

Adam Svensson lyder som en fætter til Jesper Parnevik, men sandheden er, at den 25-årige rookie er født i Surrey i Canada. Svensson er ny på PGA Touren i 2019 efter at have spillet tre år på web.com touren. Her vandt han i 2018 The Bahamas Great Abaco Classic, og han kvalificerede sig ved sæsonens afslutning til øverste niveau i amerikansk golf.

Torsdag spillede Svensson således i sin sjette PGA Tour turnering, og han gik en suveræn runde i ni slag under par uden en eneste bogey på kortet. Syv birdies og en eagle blev det til for Svensson, der fører med et slag til amerikanske Andrew Putnam og med to slag til den rutinerede Matt Kuchar, der gik i syv under par.

https://twitter.com/PGATOUR/status/1083695421887700992

Jordan Spieth gik i tre over par, Justin Thomas i tre under, Masters vinder Patrick Reed i to under og Hideki Matsuyama i et slag under par.

Turneringen kan følges på GOLF TV streamingtjenesten og på Eurosport 2.

Sony Open in Hawaii leaderboard

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X