CAPPELEN OG BJERREGAARD KLARER CUTTET I FORSINKET HOUSTON OPEN

CAPPELEN OG BJERREGAARD KLARER CUTTET I FORSINKET HOUSTON OPEN

Af Mogens Nielsen

Houston Open er forsinket grundet dårligt vejr og anden runde bliver først færdigspillet lørdag. Begge danskere er kommet ind og begge ligger godt nok til at komme videre, selvom den ene halvdel af feltet endnu er på banen.

Sebastian Cappelen gik første runde i 74 og lå langt tilbage i feltet. Men et flot comeback fredag med blandt andet tre birdies på de sidste seks huller, gav en runde i bare 68 og Sebastian er aktuelt på en delt 32. plads i samlet to slag under par.

Selvom de to danskere var på banen samtidig, gik det omvendt for Lucas Bjerregaard, der torsdag var rundt i 70 men fredag brugte 73 slag. En under par totalt ligger han delt nummer 44.

Læs også: JB Hansen er på andenpladsen og Søren Kjeldsen er også finaleklar i Italian Open

Trods eftermiddagsholdet stadig er på banen, er det usandsynligt, at cuttet skulle falde i en lavere score end en under par (Aktuelt er par lig cutgrænsen), og dermed er begge danskere videre til finalrunderne.

Bedste score i klubhuset er ti under par og er præsteret af amerikaneren Peter Malnati. På banen med fra to til seks huller endnu at spille, ligger fire mand i otte under par.

Houston Open kan følges her og GolfTV sender også fra turneringen i Texas.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------