DANSK BOMBARDEMENT UDEBLEV I KENYA

DANSK BOMBARDEMENT UDEBLEV I KENYA

Af Peter Skott Carlsen.

Blot to dage efter at Magical Kenya Open blev spillet, var spillerne tilbage på Karen Country Club, der har vist sig som en bane, hvor der kan scores lavt. Desværre udeblev de lave scores fra danskerne, da Kenya Savannah Classic begyndte tirsdag.

Med -21 vandt Justin Harding søndag ved Magical Kenya Open karrierens anden sejr på Europa Touren, og sydafrikaneren var igen i fantastisk golfhumør, da Kenya Savannah Classic blev indledt tirsdag. Med 64 slag (-7) fører han sammen med Joost Luiten, Alejandro Cañizares og Clément Sordet.

Som i sidste uge er der igen fem danskere til start, men Joachim B. Hansen er rejst hjem, og i stedet har Martin Simonsen sin sæsondebut. Takket være en flot afslutning med fire birdies på de fem sidste huller var han rundt i 70 slag, hvilket rækker til en 66. plads. En placering hvor man også finder Benjamin Poke. De to er dog ikke de bedst placerede danskere. Det er i stedet Lucas Bjerregaard, der i -2 er på en 54. plads. For Søren Kjeldsen og Nicolai HØjgaard bød de første 18 huller ikke på den store succes, og med +3 og +5 er de i den tunge ende af leaderboardet.

Hvorvidt der kommer danskere med i finalerunderne, og i så fald hvor mange, kan følges live på V Sport Golf og Viaplay.dk fredag fra kl. 11:00.

Kenya Savannah Classic, leaderboard.

Related posts

X