DANSK DUO FLOT FRA START I ITALIAN OPEN

DANSK DUO FLOT FRA START I ITALIAN OPEN

Af Peter Skott Carlsen.

Joachim B. Hansen er takket være søndagens fjerdeplads i Madrid sikker på endnu en sæson på Europa Touren, og selvtillid og momentum har han taget med til Rom, hvor han efter åbningsrunden i Rolex Series turneringen, Italian Open, er med helt fremme i top-10. Også Søren Kjeldsen og Jeff Winther er indenfor cutgrænsen, mens Thomas Bjørn havde en lang dag på kontoret.

I en af morgenens første bold var Søren Kjeldsen rundt i 68 slag (-3), og det placerer ham på en 11. plads efter de første 18 huller på Olgiata Golf Club. Det var dog ikke nok til at være bedste dansker, for det var Joachim B. Hansen, der er på 8. pladsen ét slag bedre. 29-årige Hansen fortsætter dermed det flotte spil, der ved Open de España sikrede ham en flot fjerdeplads og en ny sæson på Europa Touren.

– Læs mere: Winther og JB Hansen side om side lige efter podiet i Madrid, hvor Rahm sejrede

Fjerdepladsen i Madrid blev delt med Jeff Winther, og det resultat sikrede ham en start i denne uge, hvor han kvitterede med en runde i par, hvilket er lig cutgrænsen. Den skal Thomas Bjørn kæmpe for at nå, for uden en eneste birdie på scorekortet var han rundt i +5, og han er derfor langt tilbage i stillingen.

– Læs mere: Syv danskere avancerede 1.253 pladser på verdensranglisten

Som Søren Kjeldsen var også Tapio Pulkkanen ude i formiddagens bolde, og han satte standarden fra start. Bogeyfri var han rundt i -7, og han fører derfor med et slag foran Rory Sabbatini.

Anden runde fra Italien kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk fredag fra kl. 10:00.

Italian Open, leaderboard.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------