DANSKE PIGER KLAR TIL FINALEN: HERRERNE TABTE

DANSKE PIGER KLAR TIL FINALEN: HERRERNE TABTE

Af Nicolai Jaquet
De danske piger er som eneste danske hold i finalen ved EM for hold. Herrerne måtte desværre se sig slået af svenskerne.

Det danske pigehold er klar til finalerne ved EM for hold. Den tyske modstander var ellers stærkest i de to foursomes, hvorfor pigerne havde ryggen mod muren inden finalen.

Sejre til Alberte Thuesen, Anne Norman, Amalie Leth-Nissen gav balance i regnskabet, selvom Natacha Husted tabte sin match.

Dermed blev Cecilie Leth-Nissens match mod tyske Paula Schulz-Hanssen afgørende. Den blev først afgjort på tredje omspilshul – men altså med dansk sejr. Dermed slog de Tyskland med bare 4-3 og er klar til finalen.

Lørdag møder de Spanien i finalen.

De danske herrer var også i aktion i en semifinale mod nabolandet Sverige. Det blev til nederlag i de to foursomes, og det blev ikke meget bedre i de fem singles matcher.

John Axelsen og August Thor Høst delte deres matcher, men Rasmus Neergaard-Petersen, Alexander George Frances og Hamish Brown tabte alle deres.

6-1 nederlag til Sverige, og derfor må herrerne nøjes med en bronzekamp lørdag, som spilles mod Skotland.

De danske drenge var i aktion i Flight B, hvor det blev til sejr på 4-1 over Holland. De mødes lørdag med Portugal i en match, hvor vinderen slutter som samlet nummer ni.

Endeligt var damerne også i aktion. De tabte deres match mod England, og skal derfor i kamp mod Irland om 7/8 pladsen.

Drengenes turnering – resultater
Pigernes turnering – resultater
Herrernes turnering – resultater
Damernes turnering – resultater

Relaterede artikler

X