Vilcon
header abonnemnt teaser
DET KAN BLIVE DEN VILDESTE SØNDAG I MADE IN DENMARK

DET KAN BLIVE DEN VILDESTE SØNDAG I MADE IN DENMARK

Af Mogens Nielsen

Der er lagt op til en rigtig spændende søndag i Made In Denmark efter flotte scores under gode betingelser lørdag. Den førende englænder gik i 64 og der var otte runder i 65. 11 spillere ligger inden for fire slag med en realistisk vinderchance.

Thorbjørn Olesen er på en ellers god dansk dag den eneste med en reel vinderchance. Som en af otte spillere, præsterede Thorbjørn en runde i 65 slag og han ligger i ti under par på en delt syvendeplads.

Englænderen David Horsey gik dagens bedste med 64 og 14 under par er han to slag foran Julian Suri fra USA og tre slag foran fire spillere. Herefter følger Olesen sammen med tre spillere mere i ti under par.

Danskernes lørdag:
Selvom kun Thorbjørn Olesen ligger fremme mellem de bedste, blev det en ganske god dag for danskerne. Martin Ovesen og Thomas Bjørn var tidligt ude. Undervejs var begge to under for runden, men det sluttede i en under for Bjørn og par for Ovesen. De ligger henholdsvis delt 49 og delt 62. Mads Søgaard smed tre slag på de sidste to huller, gik dermed i 74 og deler nu placering med Thomas Bjørn.

Læs også: Thorbjørn blander sig i toppen

Joachim B. Hansen fyldte 27 lørdag og havde  inviteret John Daly med ud og gå en tur. Han kunne dog ikke følge med i amerikanerens score, der blev seks under. Joachim gik i par og er på en delt 28. plads, totalt fem under par, mens Daly er en af de fire spillere på den delte tredjeplads i 11 under par.

Lucas Bjerregaard i 68 og Søren Kjeldsen i 69 er begge syv under par på en delt 21. plads. Endnu bedre er Lasse Jensen, der gik i 69 og er otte under par på en delt 13. plads som næstbedste dansker. Lasse viser også i Danmark, han har gang i en god sæson. Var han kort ikke i forvejen sikret, kan det endegyldigt ske søndag.

Bedste dansker og eneste med en reel chance for at vinde Made In Denmark er som nævnt Thorbjørn Olesen. Thorbjørn var en af hele otte spillere, der gik tredje runde i 65 slag og han ligger på en delt syvendeplads, samlet ti slag under par og altså fire slag fra David Horsey. Efter syv birdies i runden, lavede Thorbjørn sin eneste bogey på 18. hul, hvor han ikke kom tæt nok på efter en tur i greensidebunker. Undervejs i runden kunne et par putts mere også sagtens være smuttet i. Thorbjørn udtalte efter sin runde, at han ville jagte en endnu lavere score søndag, men var på det rene med, det ville blive svært at vinde turneringen.

Made In Denmark, stillingen før finalerunden

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------