DJ I MEGET EKSKLUSIVT SELSKAB

DJ I MEGET EKSKLUSIVT SELSKAB

Af Peter Skott Carlsen.

Dustin Johnson er i øjeblikket grundet en positiv Covid-19 test sat på sidelinjen, men den langtslående amerikaner er fortsat nummer et på verdensranglisten. Fordi han var det mandag, blev han en del af et meget eksklusivt selskab.

Sidst Dustin Johnson spillede en turnering var ved U.S. Open, hvor han blev nummer seks. Han har dog så solidt et forspring på verdensranglisten, så han også var den førende, da den seneste version blev offentliggjort mandag. Det var uge nummer 100, at DJ kunne se sig helt i top på ranglisten, og det er der kun tre andre spillere, der har opnået.

– Læs mere: Cappelen nægtet indrejse i Bermuda

Det er nogle af golfens legender, som Dustin Johnson nu kan måle sig med, og som har været nummer et på verdensranglisten i 100 uger eller mere. Suverænt flest uger har Tiger Woods med 683, og derefter følger Greg Norman (331) og Rory McIlroy (106).

Takket være sin 16. plads ved Italian Open, der samtidig var sæsonens bedste resultat på Europa Touren, avancerede Nicolai Højgaard til nummer 474 på ranglisten. Dermed har Danmark otte danskere i top-500 med Rasmus Højgaard som bedst placeret som nummer 74.

Verdensranglisten, oversigt.

 

Related posts

X