Både Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen kom godt fra land på LPGA torsdag aften. Ved Ford Championship presented by KCC i Arizona kom begge danskerne rundt i 66 slag, seks under par, og er på en delt niendeplads efter de første 18 huller.
Seville Golf and Country Club indbød til lave scores, og det var en sand birdiefest på førstedagen. Nanna K. Madsen lavede syv birdies mens Emily Pedersen havde otte på sit scorekort.
Turneringen føres af Thailands Pajaree Anannarukarn som med hele ni birdies og ingen bogeys var rundt i 63 slag. Leaderboarder er tæt pakket, og Thailænderen fører med et enkelt slag foran hele fem spillere, deriblandt Pedersens Solheim Cup-kollega Carlota Ciganda mens danskerne altså er tre slag efter.
De to danskere deler niendepladsen med verdens nummer et Nelly Korda, der allerede har vundet to gange på LPGA i 2024. Som banen spiller kræves der nok også birdies på tæt på hvert andet hul for at holde sig fremme, og cutgrænsen kan meget vel blive en af de laveste på LPGA.