DUSTIN JOHNSON TILBAGE I VINDERCIRKLEN

DUSTIN JOHNSON TILBAGE I VINDERCIRKLEN

Den tidligere verdensetter Dustin Johnson kom i spidsen efter de første ni huller og sikrede sig siden sejren i Travelers Championship efter et tæt opløb. DJ rykker dermed fra nummer seks til tre på mandagens verdensrangliste. 

Dustin Johnson kom til Travelers Championship med en 24. og en 25. plads i de første to turneringer efter genstarten af PGA Tour. I maj 2019 mistede han sin førsteplads på verdensranglisten, da han ‘kun’ blev nummer to i PGA Championship og måtte se førstepladsen, både i turneringen og på ranglisten gå til Brooks Koepka.

Søndag lykkedes det så endelig DJ at vinde igen efter 16 måneder uden sejr. Han sikrede sin 21. sejr på PGA Tour, da han fire under par på de første ni huller både indhentede og overhalede Brandon Todd, der førte efter lørdag. Da Todd ydermere lavede trippelbogey på 12. hul, førte Johnson med tre slag ned til Will Gordon og Kevin Streelman , mens Todd kun lå delt nummer fire fem slag efter.

Med bare tre huller at spille for førerbolden, blev runden afbrudt en times tid grundet uvejr. Johnson i 20 under par, Streelman i 18 under med to huller igen og Will Gordon i 17 under i klubhuset. Det kunne kun blive en af de tre.

Læs også: Ti pladser at spille om til US Open i UK Swing

Spillet kom som sagt i gang igen efter en times tid og Dustin Johnson kom ud og lavede bogey på 16. Nu havde han kun et slag til Streelman, der var kommet ind i 18 under totalt. Johnsom spillede 18. hul, par 4 uhyre sikkert. På green i to med seks meter tilbage og to putts for par.

Dustin Johnson i 19 under efter runden i tre under par, Kevin Streelman i 18 under og Will Gordon sammen med Mackenzie Hughes i 17 under par, blev det endelige podie.

Travelers Championship, Slutresultat

Relaterede artikler

X