ENDNU EN DANSKER STEMPLER IND PÅ CHALLENGE TOUREN

ENDNU EN DANSKER STEMPLER IND PÅ CHALLENGE TOUREN

Af Peter Skott Carlsen

Tager man et blik på Challenge Tourens pengeliste, Road to Oman Rankings, er der 11 danske spillere noteret, men nu melder endnu en spiller sig ind i kampen. Ved Swedish Challenge hosted by Robert Karlsson klarede fire danskere nemlig cuttet, og blandt dem er Benjamin Henry Poke, der dermed bliver den 12. spiller på ranglisten.

På Katrineholms Golfklubb ikke blot klarede Benjamin Henry Poke cuttet, han er også helt fremme på 10. pladsen, efter det for andet dag i træk blev til en runde i 69 slag (-3). Undervejs på de første 36 huller er det blevet til 11 birdies, så den 25-årige har for alvor fundet formen i Sverige.

– Læs mere: Ryder Cup kaptajnen i birdieopvisning på hjemvejen

Der var hele ni danskere til start, og udover Benjamin Henry Poke klarede også Martin Ovesen (-5), Mark F. Haastrup (-4) og Mads Søgaard (-2) sig videre til weekendens to finalerunder. Netop -2 blev cutgrænsen, og det betød, at der var tidlig weekend til Oliver Suhr, Niklas Nørgaard Møller, Joachim B. Hansen, Morten Ørum Madsen og Rasmus Hjelm.

– Læs mere: Danske damer videre i Skotland, hvor Emily avancerede yderligere

Som navnet antyder, er det den 47-årige Robert Karlsson, der er denne uges vært, og han viser sine unge kollegaer, at han fortsat kan spille en fremragende gang golf. Fredag brugte skulle han kun bruge 65 på hjemmebanen, og det bragte ham helt frem til andenpladsen i -10, som han deler med Jack Senior (63) fra England. De er to slag efter den førende Pedro Oriol (68) fra Spanien.

Swedish Challenge hosted by Robert Karlsson, leaderboard.

Relaterede artikler

X