EUROPA TOUR STJERNER FLOKKES PÅ MINDRE SVENSK TOUR

EUROPA TOUR STJERNER FLOKKES PÅ MINDRE SVENSK TOUR

Af Peter Skott Carlsen.

Normalt er det ude på Europa Touren, at man møder svenske stjerner som Robert Karlsson, Marcus Kinhult, Sebastian Søderberg, Alexander Bjørk og Joakim Lagergren, men i denne uge spiller de alle med på den svenske MoreGolf Mastercard Tour.

Selvom man har vundet mere end 3 mio. på Europa Touren og har en sejr på cv’et, så savner man at komme til at spille med i en turnering i disse Corona-tider, og derfor er Joakim Lagergren blandt deltagerne ved Katrineholm Open hosted by Robert Karlsson, der som navnet antyder har den svenske legende som vært. En bogeyfri runde i 65 slag (-7) lagde Lagergren ud med, og dermed fører han sammen med Oscar Lengden, der også var bogeyfri på de første 18 huller.

– Læs mere: Europa Touren ophæver suspendering af Thorbjørn Olesen

Flere af de svenske stjerner fik en noget beskeden start, for udover Robert Karlsson, der var rundt i par, så måtte Sebastian Søderberg og Alexander Bjørk noterer runder i henholdsvis par og +2.

Der er blot fem danskere til start i turneringen, og af dem fik Victor Østerby den bedste start med en runde i -3 og en 13. plads. En placering han bl.a. deler med Marcus Kinhult.

Katrineholm Open hosted by Robert Karlsson, leaderboard.

 

Relaterede artikler

X