EUROPA TOUREN OPHÆVER SUSPENDERING AF THORBJØRN OLESEN

EUROPA TOUREN OPHÆVER SUSPENDERING AF THORBJØRN OLESEN

Af Peter Skott Carlsen.

Snart kan vi igen komme til at se Thorbjørn Olesen på startlisten til en Europa Tour turnering, for grundet udsigten til at sagen først bliver afgjort i december 2021, har touren torsdag ophævet suspenderingen med øjeblikkelig virkning. Europa Touren vil dog stadig følge situationen og suspenderingen kan igen komme på tale, når sagen er afsluttet.

Siden den 6. august 2019 har Thorbjørn Olesen været suspenderet af Europa Touren, efter han den 29. juli blev anholdt i London lufthavn ovenpå en flyvetur fra en turnering i USA. Hele tiden har han fastholdt sin uskyld, men grundet Corona-virussen har retssystemet i England en kæmpe pukkel, og derfor vil sagen først blive afgjort i december 2021. Grundet den lange ventetid har Europa Touren nu meddelt, at man med øjeblikke virkning ophæver suspenderingen, og derfor kan han spille på touren med det samme. Hvornår han får comeback er endnu uvist.

– Mens mit team og jeg oprindelig var enige om, at jeg ikke ville deltage i tour-turneringer, mens retssagen var i gang, er jeg naturligvis taknemmelig for, at touren tillader mig at fortsætte min karriere efter den lange afbrydelse af min retssag. Selvfølgelig er sagen stadig i gang, så jeg vil fortsætte med ikke at kommenterer den, lyder det i en udtalelse fra Thorbjørn Olesen.

Ovenpå torsdagens melding fra Europa Touren vil der nok ikke gå lang tid, inden PGA Touren kommer med en udmelding også.

Relaterede artikler

X