FANTASTISK START FOR NANNA K. MADSEN I SÆSONFINALE

FANTASTISK START FOR NANNA K. MADSEN I SÆSONFINALE

Af Peter Skott Carlsen.

En fantastisk sæson har udløst deltagelse i LPGA Tourens sæsonfinale i Florida for Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen, der er placeret i hver sin ende af leaderboardet efter åbningsrunde. Der bringes også nyt fra PGA Touren, hvor Sebastian Cappelen er ene om at vise Dannebrog frem i Georgia.

De 60 bedste spillere på LPGA Touren er samlet i Florida, hvor der på Tiburon Golf Club bliver spillet CME Group Tour Championship, hvor vinderen kan se frem til en præmiecheck på 1,5 mio. dollars. Det var dog ikke den bedste start, som Nanna Koerstz Madsen fik, for allerede på andet hul løb hun ind i en dobbeltbogey. Heldigvis lod hun sig ikke slå sig ud af det, og da runden var færdig, kunne hun skrive under på 68 slag (-4), hvilket placerer hende på en femteplads, og fredag skal hun således ud i næstsidste bold sammen med de amerikanske stjerner, Nelly Korda og Marina Alex.

– Læs mere: Flyvende franskmand fører sæsonfinale – JB halter efter

Nicole Broch Larsen havde også en dobbeltbogey på sin runde, men hun formåede ikke at lave så mange birdies som Nanna Koerstz Madsen, og derfor måtte hun noterer en 75’er og en 53. plads.

Det er ikke kun Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen, der spiller på de amerikanske tours i denne uge. På PGA Touren er Sebastian Cappelen nemlig til start ved The RSM Classic på Sea Island Resort i Goergia. Det var dog ikke nogen fantastisk start, som Cappelen fik i første, for efter en skuffende runde i 75 slag (+5) er han sidst i feltet. Efter de første 18 huller er den førende spiller Webb Simpson, og den kommende President Cup spiller fører i -7 foran Cameron Tringale, Kyoung-Hoon Lee og Rhein Gibson.

The RSM Classic, leaderboard.

Related posts

X