FAVORITTEN OVERTOG FØRINGEN I SYDAFRIKA

FAVORITTEN OVERTOG FØRINGEN I SYDAFRIKA

Af Mogens Nielsen

Louis Oosthuizen er både favorit og forsvarende mester i South African Open. Syv under par lørdag har nu bragt ham i spidsen. Oosthuizens score blev dog overgået af englænder, der er kommet fra Tourskolen. De to danskere holder sig derimod i baggrunden.

Louis Oosthuizen der tilbage i 2010 vandt The Open Championship kan stadig. Han er nu favorit til at gentage sin sejr fra i fjor i South African Open, der er Sunshine tourens Flagskibsturnering. En fejlfri runde lørdag med syv birdies på kortet, har bragt Oosthuizen alene i spidsen i 15 under par.

Et slag efter sig har han englænderen Marcus Armitage, der med bare 62 slag var to slag bedre. Armitage der er kommet ind fra Tourskolen i november cardede seks birdies og to eagles inden dagens eneste bogey, der kom på sidst hul.

Læs også: Tæt i toppen på Hawaii

Jaco Ahlers fra Sydafrika er på tredjepladsen i 13 under par. I 12 under par er fire ud af fem spillere på den delte fjerdeplads ligeledes sydafrikanere.

De to danske finalister havde ikke nogen prangende dag. Jeff Winther gik i en over par og faldt i samlet fem under par tilbage til en delt 45. plads. Joachim B. Hansen var rundt i par og et slag efter Winther, ligger JB uændret på en delt 59. plads.

Søndag transmitterer Viasat Golf og Viaplay.dk finalerunden direkte fra klokken 10:00.

South African Open, Stilling og Livescoring

Relaterede artikler

X