Loewe
header abonnemnt teaser
FIRE KLUBBER I “KONGE-SAMARBEJDE”

FIRE KLUBBER I “KONGE-SAMARBEJDE”

Golfklubberne Fredensborg, Asserbo, Gilleleje og Hornbæk har indgået et samarbejde som giver klubbernes medlemmer mulighed for at spille frit på alle fire golfbaner for ét beskedent beløb per sæson. Da alle 4 klubber ligger i Nationalparken Kongernes Nordsjælland, er ”KongeGolf” et naturligt valg af navnet på den nye ordning.

Udvidet samarbejde

Klubberne vil arbejde på at styrke samarbejdet, så for eksempel turneringer ikke lægges på de samme dage, for på den måde at sikre klubbernes medlemmer mulighed for at spille en anden bane når der er turneringer hjemme. Det er klubbernes ønske, at man på længere sigt arbejder mod at finde andre muligheder for positive synergier.

Hvad koster det?

Prisen for én sæson er kun kr. 700. En ”KongeGolf” sæson strækker sig i perioden fra 1. maj til 15. oktober. Og ordningen giver ret til gratis spil inden for den modtagende golfklubs greenfeeregler.

Hvordan kommer jeg i gang?

Medlemmerne køber spilleretten i deres hjemmeklub, hvor medlemmet også får udleveret et særligt bagmærke. Herefter kan der bookes starttider i den klub, hvor medlemmet ønsker at spille.

Hvornår kan jeg spille?

Ordningen får sin debut i 2018, med tilmelding til ordningen i første kvartal 2018.

Konge Golf er et tilbud til klubbernes fuldtidsmedlemmer. Derfor gælder det også alle ugens dage; men de restriktioner og blokeringer der er i de enkelte klubber skal naturligvis respekteres.

Hvordan får jeg mere at vide?

Der arbejdes på at kunne give mere detaljeret information på en hjemmeside i løbet af efteråret.

Kontaktpersoner i klubberne:

Hornbæk – Hans Henrik Brandt, 6120 3637, hhb@hornbaekgolf.dk

Fredensborg – Ulla Plesner, 4079 5577, ulla.plesner@hotmail.com

Asserbo – Peter Fredgaard, 3162 3371, p@fredgaard.com

Gilleleje – Mogens Hjorth, 4063 1765, mogens@hjorths.com

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------