FLOT SEJR TIL SUNGJAE IM PÅ PGA TOUR

FLOT SEJR TIL SUNGJAE IM PÅ PGA TOUR

Af Mogens Nielsen

Som på LPGA Tour blev det også en overbevisende sejr til en koreaner i Shriners Children’s Open på PGA Tour.

Koreaneren Sungjae Im vandt i overbevisende stil Shriners Children’s Open på PGA Tour. Im brugte bare 62 slag – dagens laveste score – i finalerunden efter et pletfrit scorekort med birdies på halvdelen af banens huller og sluttede i totalt 24 slag under  par. Måske Im var inspireret af landsmanden Jin Young Ko, der ligeledes vandt overbevisende nogle timer tidligere søndag på LPGA Tour.

Sejren bringer Sungjae Im op på andenpladsen i FedEx regnskabet, hvor han inden turneringen blot lå nummer 59.

Im’s  score i 24 under par var ingen bare tæt på at matche. Nærmest kom Matthew Wolff i 20 under par. Marc Leishman der sammen med en spiller mere præsterede 63 i sidste runde, kom ind på en delt tredjeplads sammen med Rory Sabbatini og Adam Schenk.

Shriners Children’s Open, Resultat

Related posts

X