FLOTTE DANSKE RESULTATER VED SVENSK PGA-MESTERSKAB

FLOTTE DANSKE RESULTATER VED SVENSK PGA-MESTERSKAB

Af Nicolai Jaquet

Flere danskere gjorde en fin figur, da det svenske PGA mesterskab blev afgjort lørdag.

Bråvikens Golfklubb har de seneste dage lagt græs til det svenske PGA Championship. Foruden et stort antal svenskere havde en del danskere også taget turen til turneringen. Selvom flere missede cuttet gjorde flere dog bestemt en rigtig pæn figur på lørdagens sidste runde.

LÆS OGSÅ: Brendon Todd fører WGC-turneringen i Memhis

En af dem var Søllerød-spilleren Jonathan Gøth-Rasmussen, der var intet mindre end forrygende kørende på sidste runde. De første ni huller blev gået i 28 slag – otte under par. Bag ni var lidt mere rolig men runden endte stadig i imponerende 11 under par, hvilket giver en tredjeplads.

Også Roskildes Andreas Hillersborg Sørensen kom godt fra start med et par tidlige birdies og en eagle på sjette hul. Seks under var også hans score i klubhuset, og det giver en delt niendeplads.

Marcus Helligkilde, der vandt det danske PGA-mesterskab i juni, gik i flotte otte under og hentede en delt fjerdeplads.

Morten Toft Hansen bliver delt 11, mens John Axelsen og Korsørs Christian Jacobsen sluttede delt 19.

Peter Launer Bæk gik en fin sidste runde i fire under par. Det gav fynboen en delt 32 plads.

Turneringens førsteplads var efter de tre runder delt mellem de to svenskere Björn Hellgren og Mikael Lindberg, der begge sluttede i 21 under. Hellgren vandt omspillet

Se den endelige stilling fra Sverige her

Relaterede artikler

X