FLYVENDE FRANSKMAND FØRER SÆSONFINALE – JB HALTER EFTER

FLYVENDE FRANSKMAND FØRER SÆSONFINALE – JB HALTER EFTER

Af Peter Skott Carlsen.

DP World Tour Championship er altid garant for fantastisk golf, og dette års åbningsrunde levede i fulde op til det. Mike Lorenzo-Vera satte barren højt, mens Joachim B. Hansen startede ud over par.

Da Tony Finau meldte fra, fik Joachim B. Hansen som nummer 51 på Race to Dubai Rankings for første gang adgang til DP World Tour Championship, og den 29-årige dansker fik en god start ved at være -1 efter to huller. Siden fulgte fem bogeys, inden der blev hentet lidt af det tabte tilbage med to birdies mod slutningen. Facit blev 74 slag (+2), og derfor er han placeret som nummer 41. Alt er dog ikke tabt endnu, for der spilles om uhyggelig mange dollars og point, og der er ikke cut i turneringen.

– Læs mere: Kæmpe dansk triumf på tourskolen

På Jumerirah Golf Estates (Earth Course) imponerede Mike Lorenzo-Vera, da han trods en bogey var rundt i 63 slag, og derfor fører franskmanden, mens Rory McIlroy er et enkelt slag efter.

– Læs mere: Uroligheder stopper Europa Tour turnering i Hong Kong

I lang tid har Bernd Wiesberger været den førende på Race to Dubai Rankings, og da han åbnede med en runde i -2 og en 14. plads, vil han også med den nuværende stilling ende som samlet vinder.

DP World Tour Championship, leaderboard.

Relaterede artikler

X