Strelasund
header abonnemnt teaser
FØRSTE SEJR TIL VICTOR ØSTERBY EFTER IMPONERENDE FINISH

FØRSTE SEJR TIL VICTOR ØSTERBY EFTER IMPONERENDE FINISH

Af Peter Skott Carlsen

Victor G. Østerby kunne lørdag for første gang i karrieren lade sig hylde som vinder af en professionel turnering, da han takket være en imponerende finalerunde vandt Polarputki Finnish Open. Med sejren tog Smørum-spilleren et stort skridt mod et Challenge Tour kort.

Op mod sæsonen kom Victor G. Østerby med på Team Made in Denmark, hvor han var garanteret et vis antal starter på Challenge Touren. Det blev til et par optrædener, inden han valgte at takke nej til flere starter, for fokus skulle holdes på Nordic Golf League. Det har vist sig som en god beslutning, for der er kommet flere flotte resultater, og kronen på værket kom så lørdag.

– Læs mere: Winther øjner top ti i Tjekkiet

Kullo Golf Club dannede rammen om turneringen, og her sluttede Victor G. Østerby med en imponerende runde i 63 slag (-9) takket være ni birdies og ni pars. Dermed endte han i -16 for de tre runder, hvilket var to slag bedre end Christian Gløet på andenpladsen. Også han havde en god søndag med en runde i 65 slag, og den danske dominans i toppen af leaderboardet blev understreget ved, at Niklas Nørgaard Møller (67) blev nummer fire.

– Læs mere: Store pengepræmier til The Hurdle 2017

Sejren gav en præmiecheck på 7.200 euro, og dermed har Victor G. Østerby nu tjent 23.345 euro i denne sæson på Nordic Golf League, hvor han nu er på fjerdepladsen på ranglisten. Top-5 efter sæsonen får kortet til Challenge Touren.

Næste opgave på Nordic Golf League for den nykårede vinder bliver allerede i den kommende uge, hvor det gælder Willis Towers Watson Masters i Kokkedal.

Polarputki Finnish Open, resultat.

Nordic Golf League Ranking, stilling.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------