Fox snød Ryder Cup-spillerne på Wentworth

Fox snød Ryder Cup-spillerne på Wentworth

Det blev lige præcis så spændende og intenst som en turnering som BMW PGA Championship fortjener. Inden finalerunden var stjernfrøet Ludvig Åberg alene i front, mens halvdelen af hans kommende Ryder Cup-kollegaer var med i top-10.

Regn- og tordenvejr afbrød spillet midt på eftermiddagen på et tidspunkt hvor de sidste bolde stadig manglede mellem fem og syv huller, og på det tidspunkt havde Tyrrell Hatton lagt sig i front med fire slag, og lignede en mand, der ville vinde en Rolex Series turnering. Hatton lavede syv birdies på de første 11 huller, men fik ikke udnyttet det lette par-5 hul 12., og da med fik bogey på hul 15, var han pludselig jagende og ikke jagtet.

New Zealænderen Ryan Fox havde nemlig efter en trippelboegy på hul tre, fået gang i en sand birdiemaskine. Da Fox lavede birdie på hul 15, kom det to slags sving, der gav ham teten inden de sidste huller. Fox’ birdie på hul 15 var hans syvende på ti huller, men han blev presset af lille håndfuld spillere på de sidste to par-5 huller.

Jon Rahm satte et sent angreb ind, men endte på fjerdepladsen. Hatton fik sin birdie på 18. og kom op på siden af Fox, der stod nede i fairway, og da vidste at kravet til en sejr var en birdie på hul 18. Fox slog sin wedge tæt på, mens Aaron Rai var på green i to slag, og var få centimeter fra den eagle, der kunne have sikret ham omspil. I stedet endte han på andenpladsen sammen med Hatton, da Ryan Fox rullede sit halvanden meter birdie putt sikkert i hul.

Det er Fox’ første Rolex Series sejr, og han er nu nummer tre på Race to Dubai. Han sluttede på andenpladsen i fjor, og har etableret sig som en af DP World Tours største profiler.

For Marcus Helligkilde blev det desværre ikke helt den søndag han havde håbet på. Smørum-spilleren førte efter første runde, og var i top-10 de første dage, men to dobbeltbogeis på hul 8 og 10, var medvirkende til en runde to over par. Dermed endte han som nummer 25, og rykker tre placeringer frem på Race to Dubai.

Thorbjørn Olesen blev nummer 33, Rasmus Højgaard nummer 45 og Nicolai Højgaard nummer 64.

Related posts

X