FRA KONKURSBO TIL HIT

FRA KONKURSBO TIL HIT

Af Jens Christensen.

Chaparral Golf på Costa del Sol var lukket i 12 år, men er i dag attraktiv for både klubmedlemmer og greenfeegæster.

Til de populæreste golfbaner på Costa del Sol – også kaldet Costa del Golf – hører i dag  Chaparral Golf, der ligger i den østlige udkant af Mijas-golfdalen langs den gamle hovedvej A-7 nogenlunde midtvejs mellem Malaga og Marbella ved fiskerlejet El Chaparral.

Her er tale om en bane, der både har en speciel hulfordeling  og en dramatisk historie.

8. hul er Chaparrals signaturhul – en finurlig sag med et egetræ midt i fairway.

Historien om Chaparral er dramatisk, fordi banen blev åbnet i 1988, men lukket igen i 1994, fordi selskabet bag den gik konkurs på grund af både manglende klubmedlemmer og greenfeegæster.

Banen blev først åbnet igen 12 år senere – altså i 2006 – takket være en lokal rigmand, Antonio Rubio. Han syntes, det var synd og skam, at de 18 spændende huller i en kuperet fyrreskov med udsigt til Middelhavet fra de højeste punkter lå ubrugte og tilgroede hen.

Rubio finansierede både renoveringen af den nødlidende bane og af det charmerende klubhus i andalusisk stil, tegnet af den kendte Malaga-arkitekt Salvador Moreno Peralta. Hans mål var at gøre Chaparral Golf til en af de mest attraktive golfklubber på Costa del Sol, og det er faktisk lykkes for ham – både med hensyn til medlemmer og greenfeegæster. Især mange skandinaver, fastboende eller ferierende, spiller Chaparral i vinterhalvåret. Dels fordi banen er forholdsvis kort, og dels fordi den opererer med billige medlemskaber og greenfeepriser sammenlignet med de fleste andre Costa del Sol-baner.

Golfens Picasso
Den specielle hulfordeling består i, at Chaparral – som den eneste bane på Costa del Sol – har seks par 3-huller, seks par 4-huller og seks par 5-huller.

Dertil kommer, at alle 18 Chaparral-huller er kuperede og løber gennem én stor pinjeskov, hvorfor man skal spille banen med stor præcision i slagene. Banens arkitekt, Pepe Gancedo, der desværre døde inden genåbningen i 2006, blev kaldt Golfens Picasso, fordi han var en finurlig herre med stor fantasi. Det beviser andre af hans spanske kreationer også – som f.eks. Torrequebrada (Costa del Sol), Canyamel og Capdepera (Mallorca) samt Golf del Sur og Costa Adeje (Tenerife). Han nåede i øvrigt også at tegne baner som Parque de Floresta i Portugal samt Cocotal og White Sands i Den dominikanske Republik.

Smalle dale og brede kløfter udgør Pepe Gancedos finurligheder på Chaparral-banen. Det første eksempel møder man allerede på 3. hul, par 5, med handicapnøgle 1. Umiddelbart ligner det et let par 5-hul på kun 477 meter fra bagerste tee, men det er ingenlunde tilfældet. Hullet doglegger mod venstre, og derfor skal drivet partout placeres i højre side af fairway, hvorfra man kan overskue resten af hullet. Det kan man ikke fra venstre side på grund af dogleg-knækket. Den sidste halvdel af hullet rummer en sø i højre side og en i venstre side, inden hullet slutter med en smal, aflang green.

Frygtindgydende par 3
4. hul er banens sværeste og længste par 3 – med handicapnøgle 5. Sværhedsgraden ligger i, at en dyb ravine løber langs venstre side af hullet fra tee til green, og at greenen ligger på et højere plateau end teestedet. Det er i sandhed et frygtindgydende hul, hvis man spiller det fra hvid tee (198 meter).

Vand i spil med et smukt springvand er altid spændende, især når man er kommet tørskoet over.

Et kort par 4, 8. hul, betragtes som banens signaturhul, fordi det både kræver omtanke og præcision. Hullet doglegger skarpt til højre langs med et strafområde, som man slår drivet over. 100 meter fra grenen står et egetræ midt i den smalle fairway, og træet med en både høj og bred bladkrone kan være i vejen for andetslaget. Virkeligt et finurligt hul, hvor meget kan gå galt. Derfor er det heller ikke underligt, at hullet har handicapnøgle 4, selvom det kun måler 320 fra bagerste tee og 234 meter fra forreste tee.

Heldigvis findes der også nogle huller med brede fairways. Det gælder f.eks. 6., 7. og 13. hul, alle korte par 5-huller og dermed gode birdie-muligheder. Det er 15. hul, par 4, også, fordi det kun måler 287 meter fra hvid tee og 230 meter fra rød tee. 16. hul er banens korteste og letteste på henholdsvis 106, 98, 85 og 78 meter, distancer, som betyder, at der laves mange holes-in-one på hullet.

Model-restaurant
Hvis man ikke just har hygget sig med banens finurligheder, er det til gengæld sikkert, at man efter runden kan hygge sig på den højtliggende, sydvestvendte klubhusterrasse, hvor Tree Tops Restaurant El Chaparral har serveret så lækre Middelhavs-specialiteter siden genåbningen af banen, at den har været – og stadig er – en slags model for mange andre golfklubrestauranter på Solkysten.

Man kan også – for at forbedre sit golfspil – frekventere klubbens golfakademi med PGA-pro’er, der arbejder med det mest moderne, tekniske svinganalyseudstyr. Drivingrangen har 40 udslagssteder ligeligt fordelt på to etager, hvilket betyder, at de 20 nederste er overdækkede. Driving rangen er i øvrigt projektbelyst, så det er muligt at slå træningsbolde indtil kl. 21.

Der findes desuden en solbeskinnet 18 hullers puttinggreen på 1.000 kvadratmeter – et vigtigt sted at besøge inden runden, der utvivlsomt vil byde på en række lynhurtige putts på de højest beliggende af banens greens, som udsættes mest for solen og dermed bliver tørrere og hurtigere i løbet af dagen.

Chaparral Golf Club,
Costa del Sol
www.golfelchaparral.com

18 huller, par 72.

Længde: Hvid tee: 5.649 meter, gul tee: 5.402 meter, blå tee: 5.049 meter, rød tee: 4.594 meter.

Greenfee: 50-75 euro alt efter sæson.

Billedetekst: Der er flot udsigt til Middelhavet fra de højeste punkter på Chaparral-banen.

Relaterede artikler

X