FRU KAPTAJN ANNIKA

FRU KAPTAJN ANNIKA

Af Henrik Knudsen, Kommentator Viasat Golf  (Artikel fra Golfavisens juliudgave)

Når der ugen inden Made in Denmark skal dystes om Solheim Cup, vil den europæiske kaptajn, svenskeren Annika Sörenstam, igen komme i søgelyset. Det er hun ellers ikke meget for. Men hun brænder for at vinde – og måske får hun endda et par danske spillere på sit hold. Det forlyder i hvert fald, at hun holder godt øje med de danske talenter.

Annika Sörenstam er uden tvivl den bedste kvindelige golfspiller i moderne tider. Nogle mener endda den bedste nogensinde.

En sammenligning med ’Babe’ Didriksson Zaharias (der totalt dominerede kvindegolf for mere end et halvt århundrede siden) er naturligvis umulig, men målt i antal sejre, majortitler og den slags, så er der ingen, der nærmer sig det svenske fænomen.

Hun startede sin golfkarriere som en lille, stille – endda forsagt og genert – pige fra Stockholm, som virkede næsten skræmt ved tanken om at vinde. I dag – 89 sejre og 10 majortitler senere – er hun bare Annika. Et navn – en legende – og et brand, som hun nu driver en omfattende forretning med.

Begyndte med tennis

Tom og Gunilla Sörenstam var et aktivt svensk ægtepar, der dyrkede mange forskellige sportsgrene. Alle i familien stod på ski og spillede tennis, volleyball og badminton. Deres to døtre (lillesøster Charlotta er to år yngre) var især begejstrede for tennis, og da familien i nogle år flyttede til England, begyndte de to at konkurrere indbyrdes.

Annikas store idol var naturligvis Björn Borg. Men selv om begge søstre kom rimeligt højt på de svenske junior-ranglister, blev især Annika frustreret over sine manglende evner mod de allerbedste. Hendes baghånd var, ifølge hendes træner, ganske enkelt ikke stærk nok. Som 16-årig traf hun derfor en hård beslutning. Hun var færdig med tennis.

Forældrene var i mellemtiden blevet bidt af golf, og familien boede tæt på Bro-Balsta Golf Klub. Annika havde fået lidt undervisning et par år inden, og da hun opgav tennis, kastede hun sig i stedet helhjertet over golftræningen. Det skulle vise sig at passe meget bedre til den generte, men meget analytiske pige. Her var der bare hende og hendes sving, og hun nød at arbejde med de øvelser, som hun fik af sin træner. Det fortælles endda, at når græsset var dækket af sne – så brugte hun bare orange bolde.

God timing

Træneren Henri Reis havde en god forståelse for, hvad der motiverede Annika, og han forblev en af hendes vigtigste rådgivere gennem hele karrieren. Men endnu vigtigere var nok, at svenskerne netop i de år fik en meget stor kapacitet til hjælpe de lovende pige-talenter.

Pia Nilsson havde spillet på LPGA-touren i USA i 1970’erne, og selv om det aldrig blev til de helt store resultater, så vendte hun tilbage til Sverige som et respekteret navn, og i 1988 blev hun af det svenske golfforbund udnævnt til at stå i spidsen for kvindegolf i landet. Og så begyndte der at ske ting og sager.

Det var tilfældigvis samme år, at Liselotte Neumann vandt US Open, og Annika var blot en af mange, der blev inspireret af den sejr. Det gav ekstra motivation til træningen, og hun blev hurtigt en af Pia Nilssons mest lovende talenter.

Der fortælles dog stadig sjove historier om, hvordan den meget generte Annika var så rædselsslagen ved tanken om at skulle holde vindertale, at hun flere gange smed et par slag mod slutningen for at slutte på andenpladsen.

Helt gemme sig kunne hun dog ikke. Dertil var talentet simpelthen for stort. Da der ikke var så mange udviklingsmuligheder i Sverige på den tid, fik Pia Nilsson arrangeret et scholarship på University of Arizona, og som 19-årig flyttede Annika til Tucson.

Udviklet i USA

Her fik hun nogle meget dygtige trænere og holdkammerater (på herreholdet var der bl.a. en fyr med et sjovt sving, der hed Jim Furyk), og hun udviklede sig eksplosivt. Også frygten for eller evnen til at vinde blev udviklet.

Allerede det første år blev hun All American og udnævnt til College Player of the Year. Året efter kom hun op på hele syv individuelle titler og var desuden med til at vinde World Amateur Team Championship i Vancouver. Da hun også kvalificerede sig til US Open (hvor det ganske vist ikke gik så godt), var hun overbevist om, at hun var klar til at blive professionel.

Den første sæson som pro (1993) blev tilbragt på Ladies European Tour. Her fik hun i bare 10 turneringer hele fire andenpladser – hvilket gav hende en tredjeplads på Order of Merit, og hun blev kåret som Rookie of the Year. Forventningerne var derfor store, da hun i 1994 begyndte på LPGA. Men her gik det ikke helt så let i starten. Først hen på sommeren, da hun fik en andenplads i Women’s British Open, kom der gang i spillet, og så fulgte en række gode resultater i USA og en sejr i Australian Open. Dermed blev hun også på LPGA kåret som Rookie of the Year, og det skulle vise sig, at hun havde meget mere at byde på.

Den første major

Det helt store gennembrud kom i 1995. Sörenstam startede sæsonen med en række flotte placeringer i USA, og da hun var på besøg i Europa, vandt hun både i Østrig og i Tyskland. Og det betød, at hun ramte topformen lige på det rigtige tidspunkt.

US Open på Broadmoor i Colorado var lige noget, der passede til Annikas spil. Smalle fairways og dyb rough. Selv om hun var noget trykket ved de rekord mange tilskuere, vandt hun alligevel over amerikaneren Meg Mallon. Det var hendes første sejr i USA – og hendes første major. Oven i købet den hun havde drømt om siden Neumann vandt i ’88.

Den ellers reserverede svensker kunne da heller ikke holde tårerne tilbage, da hun blev interviewet bagefter, og det fortælles, at hun i den følgende uge praktisk talt ikke kunne kravle ud af sin seng. Så drænet var hun.

Hun spillede først igen til Womens British Open, og selv om det her kun blev til en andenplads, så var der nu kommet hul på bylden. Hun vandt og vandt og sluttede året som nummer et på pengelisten – både i USA, Europa og Australien – noget ingen anden nogensinde har præsteret.

Det afstedkom en lang række kåringer. Hun blev den første europæer, der vandt LPGA’s Rolex Player of the Year og Vare Trofæet for den laveste gennemsnitsscore. Hun blev også den første kvinde, der blev kåret til Golf World’s World Player of the Year, og til jul blev hun kåret som Årets Sportsnavn i Sverige. Kvindegolf havde fået en ny superstar.

Over 1 million

I den følgende tid spillede den nye stjerne ikke helt så meget som tidligere. Det betød dog, at hun var udhvilet, da det igen var tid til US Open. Denne gang på Pine Needles i North Carolina. Efter de tre første runder havde hun bragt sig i spidsen, og det spil som hun diskede op med i finalerunden, bliver af mange betragtet som den flotteste nogensinde i kvindegolf. Efter at have skrevet under på en 66’er, var hun 8 slag foran nærmest konkurrent. Præmiechecken sendte i øvrigt hendes karriere-indtjening over en million dollars. Helt uhørt i kvindegolf på den tid.

Hendes eneste seriøse konkurrent til alle top-placeringerne i de følgende år, var australieren Karrie Webb. De amerikanske medier forsøgte flere gange at skabe en rivalisering mellem de to, men de var begge alt for sympatiske og havde desuden for stor respekt for hinanden til, at det rigtigt kunne blive til noget. De følgende år gav en masse gode resultater for Annika Sörenstam, men hun kunne ikke helt ramme formen rigtigt i majors, og to år i træk vandt Webb pengelisten og sluttede som nummer et på verdensranglisten.

På den igen

Annika Sörenstam indrømmede, at succesen havde gjort hende lidt doven. Og det skulle der nu gøres noget ved. Hun begyndte at træne hårdt – både fysisk og teknisk.

Hendes fysiske træning, som bestod af blandt andet kick-boksning, cykling, svømning og løb, indeholdt efter sigende også minimum 750 mavebøjninger om dagen. Og så hyrede hun Dave Stockton til at hjælpe med puttningen, som hun anerkendte som den svageste del af hendes spil. I to måneder tilbragte de to lange træningspas hver dag på puttegreenen.

Og det gav straks resultat.

I starten af 2001 var det en helt anden Annika, der vendte tilbage til LPGA. Efter to andenpladser og en sejr i de tre første turneringer, kom et af karrierens helt store højdepunkter ved Standard Register Ping turneringen. I anden runde ramte hun samtlige greens-i-regulation, brugte kun 25 putts og blev den første kvinde, der har scoret en 59’er i en professionel turnering. Og så blev det for resten til endnu en sejr – både i den turnering og den næste, som var LPGA Nabisco Championship – en major.

Pludselig var Annika tilbage på forsiderne af golfbladene. Hun vandt hele otte turneringer det år – tjente over to millioner dollars – og blev Player of the Year for fjerde gang. Året efter vandt hun endnu en major – endnu en pengeliste – og tjente 2,8 millioner dollars. Hvad mere kunne hun mon opnå?

Kamp mod mændene

Hendes dominans på LPGA kom i 2003 totalt i skyggen af hendes optræden på mændenes PGA Tour. Hun accepterede nemlig en invitation til at spille med i Colonial i Texas. Reaktionerne blandt både spillere og medierne var delte, men Annika fastholdt, at hun ikke var interesseret i at slå et slag for kvindekampen – hun ville blot afprøve sig selv mod stærkere modstandere. Mediedækningen var enorm og var muligvis medvirkende til, at hun ikke spillede sit bedste. Efter runder i 71 og 74 måtte hun takke af, og hendes erkendelse af, at hun var ude på for dybt vand skuffede nogle og glædede andre.

Karrieren på LPGA fortsatte dog, og hun forsøgte at jagte flere rekorder. Blandt andet Mickey Wrights rekord med 13 sejre på en sæson og så selvfølgelig at vinde en Grand Slam – alle majors på samme sæson. Det skulle dog ikke lykkes for hende, men 89 sejre, deriblandt 10 majors, otte gange Rolex Player of the Year, seks Vare Trofæer og 22 millioner dollars i præmiepenge taler stadig sit eget sprog.

I 2008 besluttede hun sig for at stoppe karrieren på golfbanen – dels for at blive mor – dels for at hellige sig sine forretninger, som nu inkluderer: banedesign, golftøj, vin og Annika Academy i Orlando.

FAKTABOKS
Annika Sörenstam:

Født: 9. oktober 1979 i Stockholm

Bopæl: Orlando, Florida, USA

Sejre på LET: 17

Sejre på LPGA: 72

Majors: Kraft Nabisco Championship: 2001, 2002 og 2005
LPGA Championship: 2003, 2004, 2005
U.S. Womens Open: 1995, 1996, 2006
Womens British Open: 2003

 

 

Relaterede artikler

X