GOLF ER ET EFFEKTIVT VÆRKTØJ

GOLF ER ET EFFEKTIVT VÆRKTØJ

Af Kristian Dysted

Den Amerikanske præsident, Donald Trump, får i disse dage massiv kritik for sine mange runder golf, men nu træder hans søn frem i præsidentens forsvar.

Det er ikke svært at finde kritikere af den amerikanske præsident, Donald Trump. I den seneste tid har kritikken handlet om hvor mange runder golf, han har haft tid til, siden han tiltrådte som præsident.

Nu har præsidentens næst ældste søn så været fremme for at forsvare sin far. I et interview med The Irish Independant, har Eric Trump forklaret at man ikke skal se det som en fritidsaktivitet, men derimod som et værktøj præsidenten kan bruge, til at komme ind på livet af diverse diplomatiske forbindelser.

“Når man sidder sammen i en golf cart, kan der være kulturelle forskelle og sprog barrierer, men man har det stadig sjovt sammen og opbygger et venskab, som man ikke ville kunne ved et mødebord”. Sagde Eric Trump, og fortsatte – “Hvis han (Donald Trump) kan blive venner med folk, og finde fælles respekt, fælles fodslag og venskab – hvis man kan have det sjovt sammen – så ser man altid hinanden i et andet lys, end man ellers ville i de her forhold, eller et forhold over telefonen. Det er et utroligt magtfuldt værktøj”.

Som golfspiller kan det være svært at være uenig med præsidentsønnen, især når man hører at de mange golfrunder der er tale om, beløber sig til 16.

Du kan læse hele interviewet med Eric Trump her.

Related posts

X