Golfresorter til din ønskeliste

Golfresorter til din ønskeliste

Af Peter Skott Carlsen

Vi har løbende præsenteret en række lækre golfresorter og golfhoteller. Blandt andet har du kunnet læse om Danmarks bedste golfhotel, der er placeret i Himmerland og byder på hele to golfbaner samt spa og rig mulighed for overnatning. Rykker vi uden for Danmarks grænser, har vi introduceret perler såsom PGA Catalunya Resort i Spanien og Black Mountain i Thailand. Nu er det så blevet tid til at tilføje et par ekstra resorts til ønskelisten.

Et af dem er Terre Blanche Hotel Spa Golf Resort, der er lokaliseret i det sydlige Frankrig. De naturskønne omgivelser og det luksuriøse liv, der venter dig, gør stedet til et absolut must på ønskelisten. Resortets golfbane er designet af Dave Thomas og går på elegant vis i et med naturen. Her skal du og dine golfmakkere nok kunne få tiden til at gå. Ud over golf tilbyder stedet en række andre spændende aktiviteter, som for eksempel spa, sejlads, cykling og helikoptertur. Terre Blanche er derved med på bølgen af resorts, der udbyder langt mere end golf.

I dag ser man ligefrem, at enkelte resorts udbyder kasinoer. Et af dem er Pechanga Resort & Casino som, udover deres lækre 18 hullers golfbane, har Californiens største kasino. Så hvis du er blandt dem, der er glade for at gå på kasino, er der hermed godt nyt til dig. Hvis du derimod føler, at du lige mangler at finpudse dit spil, inden du prøver kræfter med live-kasino, er der hjælp at hente på sider som blandt andet Maria Casino. Helt alternativt kan du selvfølgelig også vælge at bruge din aften på en af de mange forestillinger, resortet tilbyder. Ofte er der både jazz, rock, country og stand-up comedy på programmet, og der er naturligvis rig mulighed for at få et godt glas vin uanset hvilken underholdningsform, du vælger, idet at resortet er omgivet af smukke vinmarker.

Sidste resort du bør føje til listen over drømmeresorts er uden tvivl Four Season Resort Punta Mita, der er at finde på en af Mexicos betagende kyster. Fra samtlige steder på golfbanen har du udsigt over Stillehavet, og en del af golfbanen er endda placeret på en lille ø få meter fra fastlandet. Efter en dag i golfens tegn kan du flade ud på en af de lækre strande eller hoppe en tur i det krystalklare vand. Der er altså god mulighed for at lade batterierne op på det luksuriøse resort. Tilbage er der kun at vælge den endelige destination for din næste drømmerejse.

Related posts

X