Santander
Bolig udland
Vilcon
Primo Tours
Nordic Golfers
Golfhæftet
Loewe
Sportspark Blaavandshuk
header abonnemnt teaser
GOLFTV STARTER FLOT UD: DANMARK FEMTESTØRST I VERDEN

GOLFTV STARTER FLOT UD: DANMARK FEMTESTØRST I VERDEN

Af Pressemeddelelse.

Verdens bedste golfspillere spiller på PGA TOUR og interessen for at se de bedste spillere i verden er stor i Danmark. Siden GOLFTV fra nytår overtog rettighederne til PGA TOUR i Danmark har Danmark været et af de lande, hvor der er blevet set mest golf.

Faktisk er interessen så stor, at Danmark er det femtestørste land på GOLFTV – selvom vi målt på indbyggertal er et af de mindre. Den store interesse for PGA TOUR hænger naturligvis sammen med, at Danmarks to bedste golfspillere, Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen, har spillet en del i USA i årets første måneder og leveret flotte resultater.

Det glæder Anders Antonsen, nordisk sportschef og COO i Discovery Networks Danmark:

”Vi er meget glade for den start GOLFTV har fået i Danmark. Danskerne er glade for golf og de første måneder med GOLFTV viser tydeligt, at den interesse også rækker til at se en masse golf,” siger Anders Antonsen og fortsætter:

”Uanset hvilken sportsgren vi viser, så er det vigtigt at have de største internationale profiler. Men vi er selvfølgelig ekstra interesserede i at se de danske spillere på banen. Og med PGA TOUR har vi fået det hele: Verdens bedste golfspillere med ikonet Tiger Woods i spidsen kombineret med dansk succes – så bliver det næsten ikke bedre.”

GOLFTV sender live fra alle PGA TOUR turneringer hele året og udover den kendte dækning, er der mulighed for at følge de største navne i de såkaldte Featured Groups fra torsdag og fredag eftermiddag, ligesom der hver weekend vælges de mest interessante bolde blandt de tidlige spillere på banen. Det betyder at man hver uge kan se op mod 40 timers golf fra PGA TOUR og ved enkelte turneringer også kan følge specifikke huller eller selv vælge hvilke spillere man vil se.

De næste uger byder på klassiske baner og turneringer med flere af verdens bedste til start.
I påsken spilles der på Harbour Town ved Hilton Head i RBC Heritage og ugen efter er det tid til Zürich Classic of New Orleans. Zürich Classic er en par-turnering, hvor der spilles bestball og foursome og hvor der allerede nu er flere interessante makkerpar. De to australiere, Jason Day og Adam Scott, spiller sammen som en del af forberedelsen til Presidents Cup, mens Ryder Cup vennerne Sergio Garcia og Tommy Fleetwood danner par og endelig har Brooks Koepka inviteret lillebror Chase med.

Den første uge i maj går turen til Quail Hollow Golf Club og her skal Jason Day forsvare sin titel i Wells Fargo Championship. Day får hård konkurrence da både Casey, Garcia, Justin Thomas og Henrik Stenson allerede har meldt deres ankomst.

Sidste stop inden årets anden major er AT&T Byron Nelson, hvor Thorbjørn Olesen har fået en invitation, så danskeren får årets tredje start på PGA TOUR Trinity Forrest Golf Club i Dallas.

Et månedsabonnement til GOLFTV koster fra 49.- Få adgang til GOLFTV ved at oprette en profil via på GOLF.TV eller på GOLFTV appen til iOS eller Andriod og få den første uge helt gratis.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X