GREAT NORTHERN CHALLENGE AFLYSES OG RYKKES 2021

GREAT NORTHERN CHALLENGE AFLYSES OG RYKKES 2021

Af Nicolai Jaquet
Turneringen Great Northern Challenge udsættes til 2021.

Sidste år blev Great Northern Challenge afholdt for første gang, hvor stortalentet Nicolai Højgaard (billedet) vandt. Men 2020 udgaven bliver rykket til 2021 som følge af Covid-19. Det skriver Great Northern i pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Talenter dystede i Brønderslev

– Great Northern Challenge handler om, at golfentusiaster mødes for at dele en fælles passion for golfsporten. Covid-19 har udfordret os alle sammen – ikke mindst i forhold til, hvordan vi omgås hinanden på en sikker og tryg måde. På Great Northern har vi fra dag ét valgt, at tryghed og sikkerhed har højeste prioritet for vores medlemmer, gæster og medarbejdere. Det har det fortsat. Samtidig er Great Northern Challenge en stor del af vores DNA, som vi glæder os til at afholde igen. Men den nuværende situation gør desværre, at vi ikke ser det forsvarligt at afholde et arrangement af denne størrelse – hverken sundheds- eller oplevelsesmæssigt. Derfor vælger vi at rykke Great Northern Challenge til 2021, siger Great Northerns CEO, Peer Rysgaard.

LÆS OGSÅ: 9 birdies og en eagle sendte stjerneskud i front i Detroit

Præmiesummen fordobles i samme omgang fra 250.000 danske kroner til 500.000 danske kroner.

Udover at fordoble præmiesummen arbejdes der på at forbedre tilskueroplevesen og præsentere et slagkraftigt felt af professionelle spillere.

Datoerne for 2021 udgaven af Great Northern Challenge præsenteres på et senere tidspunkt.

Relaterede artikler

X