Aalborgs Hamish Brown spiller sin blot tredje turnering som medlem af DP World Tour, og nordjyden fortsætter med at vise sit talent. Han klarede cuttet i begge sine starter før jul, med en 28. og en 16. plads som resultat. I denne uge er for første gang til start i 2025, og efter en første runde i par brændte han banen af fredag.
Syv birdies og 11 pars var facit efter dagens runde, og med samlet syv slag under par er Brown nummer fem inden weekendens to runder. Han er tre slag efter sin navnebror, Daniel Brown, på andenpladen og fem slag efter Marcus Armitage, der fører Kas Al Khaimah Championship.
Jeff Winther lignede efter torsdagens runde en, der skulle holde fri i weekenden, men han ville det anderledes. Præcis som Hamish Brown var Winther rundt i 65 slag, syv under par, og den dårlige førsterunde i 77 blev altså forbedret med hele 12 slag.
Winther deler 42. pladsen med Lucas Bjerregaard, mend sidste års vinder af Kas Al Khaimah Championship, Thorbjørn Olesen, er nummer 20.