HISTORISKE EMILY ER DRONNINGEN AF EUROPA

HISTORISKE EMILY ER DRONNINGEN AF EUROPA

Af Peter Skott Carlsen.

For første gang nogensinde har en dansk spiller vundet tre turneringer i træk på en af de europæiske tours, og med sejren i sæsonfinalen sluttede Emily Kristine Pedersen som en overlegen og fuldt fortjent vinder af Ladies European Tour Order of Merit.

Efter to imponerende sejre i Saudi Arabien var Emily Kristine Pedersen sikker på at vinde Order of Merit på Ladies European Tour, men hvorfor ikke lige sluttede sæsonen af med at vinde den tredje turnering i træk og den fjerde i en fantastisk sæson. 90.000 euro fulgte med søndagens sejr i Andalucia Open de Espana, og i blot 12 spillede turneringer ender sæsonindtjeningen på 436.684 euro, og med et forspring på 833,65 point ned til Julia Engstrom bliver det også til en knusende sejr på Race to Costa del Sol.

– Læs mere: Utrolige Emily: – Tog sin tredje sejr på 15 dage

Ovenpå karrierens første sejr på Europa Touren var Joachim B. Hansen halvvejs i Alfred Dunhill Championship den førende spiller, men weekenden kunne han ikke helt holde stand, og derfor endte det med en 20. plads, der trods alt giver en fremgang på syv pladser, så han nu er nummer 36 på Race to Dubai Rankings. Her er Christian Bezuidenhout nu inde i top-10 på en 9. plads efter sejren på Leopard Creek Country Club.

– Læs mere: JB gik ned i Sydafrika finale hvor forhåndsfavoritten vandt

I næste uge møødes 60 spillere til den store sæsonefinale i Dubai, og her er Rasmus Højgaard og Joachim B. Hansen lige nu de danske deltagere. Forud for sæsonfinalen bliver der spillet to turneringer i Sydafrika og i Dubai, og der er dansk deltagelse i den begge. South African Swing slutter med South African Open i Sun City, og her er Benjamin Poke og Nicolai Højgaard, mens Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Rasmus Højgaard, Jeff Winther, Søren Kjeldsen samt John Axelsen og Niklas Nørgaard Møller, der begge har fået en invitation, er med i Golf in Dubai Championship.

Race to Dubai Rankings

1. Patrick Reed: 2.427,7 point.
2. Tommy Fleetwood: 1.967,7 point.
3. Collin Morikawa: 1.881,7 point.
11. (11) Rasmus Højgaard: 1.218,4 point.
43. (102) Joachim B. Hansen: 637,5 point.
— Top-60 = sæsonfinale (pt. 526,8 point) —
86. (83) Jeff Winther: 388,1 point.
136. (134) Søren Kjeldsen: 210,5 point.
160. (158) Thorbjørn Olesen: 158,7 point.
172. (177) Benjamin Poke: 127,4 point.

182. (180) Martin Simonsen: 94,8 point.
204. (200) Nicolai Højgaard: 70,5 point.
225. (222
) Thomas Bjørn: 44,4 point.
231. (228) Niklas Nørgaard Møller: 39,7 point.
242. (240) Lucas Bjerregaard: 33,5 point.
321. (318) Nicolai Kristensen: 5,8 point.

Race to Costa del Sol
1. Emily Kristine Pedersen: 1.249,35 point.
2. Julia Engstrom: 415,70 point.
3. Stephanie Kyriacou: 323,78 point.
36. Nanna Koerstz Madsen: 100,50 point.
95. Nicole Broch Larsen: 26,85 point.

106. Linette Littau Durr Holmslykke: 22,20 point.
122. Line Toft Hansen: 14,00 point.

LET Money List
1. Emily Kristine Pedersen: 436.684 euro.
2. Azahara Munoz: 112.636 euro.
3. Georgia Hall: 105.622 euro.
30. Nanna Koerstz Madsen: 39.545 euro.
89. Nicole Broch Larsen: 10.565 euro.

114. Linette Littau Durr Holmslykke: 4.635 euro.
122. Line Toft Hansen: 3.816 euro.

Foto: Ladieseuropeantour.com.

Relaterede artikler

X