Hjertestarter til golfklubben.

Hjertestarter til golfklubben.

Hurtig hjælp kan være livreddende. Derfor er tre underafdelinger i Jammerbugtens Golfklub i Fjerritslev gået sammen og har købt en hjertestarter, der nu hænger i klubhuset.
Det er Seniorklubben, Herreklubben Lystne Mænd og Den Lille Åbne Damedag. Hver har de ydet 5000 kroner til hjertestarteren.
– Vi kender nok mest hjertestarteren fra film, hvor der bliver råbt “Clear”. Men hjertestarteren er et redskab, der kan være med til at redde liv. Det fordrer flere ting. For det første synlighed, så folk og alarmcentralen ved, hvor hjertestarterne hænger. For det andet information, så folk ved, hvilken mulighed en hjertestarter giver. Det er vigtigt, at hjælpen sættes hurtigt ind, når en person falder om med hjertestop. Der går 5-10 minutter, før den professionelle hjælp når frem. Derfor vil det oftest være den almindelige borger, der skal gribe ind. Og det er førstehjælpen lige efter hjertestoppet, der kan gøre forskellen på liv og død, fortæller Mads Jakobsen, kommunikationschef i Beredskabsforbundet. Han påpeger, at hjertestarteren ikke alene kan genoplive.
– Det er stadig førstehjælperen, der skal yde den livreddende førstehjælp. Hjertestarteren går med intervaller ind og analyserer, om hjertet har en rytme, som der kan stødes på. Hvis ikke skal man fortsætte den livreddende førstehjælp med kunstigt åndedræt og hjertemassage, forklarer Mads Jakobsen.
Derfor har golfklubben holdt et førstehjælpskursus med fokus på brug af hjertestarteren. Henrik Lund Andersen fra Cardio Start, Århus, var instruktør.
Der var i alt 15 deltagere fra de tre givere, Restaurant Starkær og klubbens greenkeepere.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------