Højgaard imponerer i USA

Højgaard imponerer i USA

Sikke en debut som medlem af PGA Tour. Rasmus Højgaard spillede torsdag aften sin første runde som medlem af PGA Tour, og han bragede bogstaveligt talt ind på den amerikanske tour efter en runde i 65 slag. Højgaard spiller med i AT&T Pebble Beach ProAm, en af årets Signature Events, og begyndte sin turnering på Spyglass Hill. Efter en stille start med pars på de første seks huller, kom dagens første birdie på par-5-hullet syvende.

Danskeren var på green i to slag, og med to putts kom den birdie, som især putteren havde været årsag var udeblevet på de første huller. Herfra spillede Højgaard drømmegolf. Birdie igem på hul 8, par på hul 9, inden det blev til den tredje birdie på hul 10.

– Jeg spillede en god gang golf i dag. Jeg slog mange gode slag i starten af runden, og gav mig selv nogle gode chancer, men holede ikke så mange putts til at starte med, men min to-putt-birdie hul 7 satte gang i runden, sagde Rasmus Højgaard efter runden til PGA Tour.

Hul 11 er et par par5 hul, og her gik han igen efter green i to slag. Desværre slog han over green, men hans chip endte i bunden af koppen, og eagle til danskeren.

– Jeg stod mellem et 4-jern og en hybridkølle, men grundet lejet var jeg bange for at jeg ikke kunne få højde nok på 4-jernet, så valgte hybridkøllen, der endte lige over green. Jeg gav mig selv et lidt tricky flopslag, men jeg slap afsted med det, da der stod en pind i vejen, fortalte han efter runden.

På de sidste huller blev det birdies på hul 14 og 16, og en samlet score i 65 slag. 7 under par placerer Rasmus Højgaard på en delt andenplads med fem andre blandt andet Viktor Hovland. De er et slag efter Russel Henley.

Rory McIlroy kom rundt i seks slag under par med en Hole in one på scorekortet. Et par timer senere leverede hans gode ven Shane Lowry også en Hole in one. Lowrys kom på det ikoniske hul 7 på Pebble Beach, og ireren har efterhånden en ret imponerende “Hole in one”-liste. Hul 7 på Pebble Beach, hul 16 på Augusta National og hul 17 på TPC Sawgrass. Med de irske “esser” var der naturligvis Guiness øl til pressen bagefter.

Rasmus Højgaard skal fredag og begge weekendrunder spiller på Pebble Beach, og det glæder danskeren til.

 

Related posts

X