Ugens danskere: Højgaard er stærkeste mand i Indien

Ugens danskere: Højgaard er stærkeste mand i Indien

Rasmus Neergaard-Petersen vandt søndag på Challenge Tour i Indien, og i denne uge er det så DP World Tours tur til at spille i Indien, mens Neergaard-Petersen og resten af Challenge Tour holder et par ugers turneringsfri.

PGA Tour i USA
Thorbjørn Olesen er taget til Houston for at spille to uger i træk i Texas, inden han skal til Masters. I denne uge er han i fint selskab, da Scottie Scheffler også er på startlisten, så Olesen får mulighed for at måle sig med verdens bedste.

Thorbjørn Olesen

DP World Tour i Indien
Det er tid til sidste stop i Asien, inden DP World Tour holder en uges pause. Det er næsten samme danske hold som i Singapore. Eneste ændring er, at der akkurat er plads til Søren Broholt Lind i feltet, så i alt er der syv danskere til start. Kigger man på verdensranglisten, så er Rasmus Højgaard den højst placerede spiller, og må derfor regnes blandt favoritterne.

Rasmus Højgaard, Jonathan Gøth-Rasmussen, Jeff Winther, Marcus Helligkilde, Niklas Nørgaard, Sebastian Friedrichsen og Søren Broholt Lind.

LPGA Tour i USA
Begge danske LPGA-spillere er taget til Arizona i denne uge. Emily Pedersen missede cuttet i sidste uge, mens Nanna K. Madsen spiller igen efter en kort pause.

Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen

Ladies European Tour i Australien
LET er taget Down Under og spiller et par turneringer i samarbejde med den australske tour. I denne uge gælder det New South Wales Open lidt nord for Sydney, og to danskere har taget turen over på den anden side af kloden.

Nicole Broch Estrup og Smilla Sønderby

Related posts

X