JAPANER TAGER FØRINGEN I BRITISH OPEN OG ANDET NYT FRA EUROPA

JAPANER TAGER FØRINGEN I BRITISH OPEN OG ANDET NYT FRA EUROPA

Af Nicolai Jaquet
Japanske Hinako Shibuno er i front ved kvindernes British Open, hvor det er rigtig tæt i toppen. Vi runder også Senior Touren og Challenge Touren, hvor der også spilles i denne uge.

European Tour holder fri I denne uge, men derfor er der stadig masser af golf rundt omkring på de europæiske tours.

Størst er det hos kvinderne, der for anden uge i træk spiller en major. Ved British Open har det været tæt hele vejen, og det er det også efter tre runder, hvor japanske Hinako Shibuno har lagt sig i front. Hun er 14 under efter tre runder på Woburn GC, hvilket rækker til en to slags føring ned til Ashleigh Buhai fra Sydafrika.

Sung Hyun Park fra Sydkorea følger efter på tredjepladsen i 11 under, mens tre spillere er på 10 under og fjerdepladsen.

Der er dermed lagt op til tæt duel om majortitlen. Bedst blandt englænderne, der er på hjemmebane, er Bronte Law og Charley Hull, der begge deler syvendepladsen.

Danske Nicole Broch Larsen kommer nok ikke til at blande sig i den strid, efter hun med nød og næppe klarede cuttet. Lørdag blev det så til en runde i to over par, hvilket giver en samlet 51. plads.

20-årige Shibuno slår primært sine folder på den japanske LPGA Tour, hvor gode resultater har bragt hende op som nummer 46 i verden. Den fine placering er blandt andet kommet i stand ved hjælp af to sejre på Japan LPGA Tour. Så det vil være lidt af en overraskelse, hvis hun allerede nu får fingrene i en majortitel.

Se stillingen her

LÆS: Tre stærke hjemmebaneprofiler klar til Challenge Tour i Ry

Danskere er der også i aktion på Challenge Touren, der i denne uge er i Finland. Nicolai Tinning og Mark F. Haastrup lå ellers i top 10 efter to runder, men gik henholdsvis tre og fem over lørdag og faldt meget tilbage.

Derfor er 18-årige Rasmus Højgaard bedste dansker på en 11. plads i otte under par.

Tinning er fire under på en delt 38. plads sammen med blandt andet Lasse Jensen. Haastrup er et slag efter som delt 46.

Martin Simonsen er sidste dansker i weekendes runder, og han er delt 58. i samlet en over.

Turneringen føres i 13 under af svenske Rikard Karlberg.

Se stillingen her

Endeligt er den ældre generation igang med PGA Seniors Championship. Steen Tinning missede cuttet og er derfor ikke med ved finalerunderne.

Turneringen føres af David McKenzie fra Australien som med 14 under par er et slag foran sydafrikanske James Kingston.

Men med hele 11 spillere inden for fem slag er der lagt op til tæt kamp om sejren på London GC.

Hvordan hele stillingen ser ud kan ses her

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------