JAPANSK SEJR EFTER SUPERRUNDE PÅ LPGA/LET

JAPANSK SEJR EFTER SUPERRUNDE PÅ LPGA/LET

Af Mogens Nielsen

Japansk outsider gik fejlfri runde med ti birdies og snød favoritterne i Women’s Scottish Open. Emily K. Pedersen var 11 slag bedre i finalerunden end lørdag.

Ayaka Furue er nok ikke et navn, man har lagt så meget mærke til på kvindernes tours. Som fjerde højst rankede japaner er hun dog verdens nummer 30. Søndag præsterede hun i finalerunden af Women’s Scottish Open hele ti birdies på et fejlfrit scorekort i 62 slag. Fra en delt niendeplads før sidste runde, strøg hun dermed forbi alt og alle og i samlet 21 slag sluttede hun tre slag foran nummer Celine Boutier fra Frankrig, der med en birdie på sidste hul spillede sig et slag foran koreaneren Hyo Joo Kim og Chayenne Knight fra USA på den delte tredjeplads.

Emily K. Pedersen gik sidste runde i to slag under par og endte i par for de fire runder med en delt 65. plads som resultat. Måske ikke det store spring fra nummer 71 før runden, men trods alt 11 slag færre og en god fornemmelse at slutte af med. Emily er virtuelt beregnet til at avancere tre pladser til nummer 121 på pointlisten Race to CME Globe.

Nanna K. Madsen var også til start, men hendes anden runde i 74 var lige et slag for meget til at nå med til finalerunderne. Nanna ligger dermed til at tabe to pladser på ranglisten, men som nummer 14 er hun fortsat med i den sjove ende.

Women’s Scottish Open, Resultat

Related posts

X