JB HANSEN ER NU BEDST BLANDT STÆRK DANSK KVARTET I DUBAI

JB HANSEN ER NU BEDST BLANDT STÆRK DANSK KVARTET I DUBAI

Af Mogens Nielsen

Det går stadig godt for de fire danskere i DP World Tour Championship i Dubai. JB Hansen er nu bedst af vore fire og Rory McIlroy er tilbage som den førende. Søndag bliver med en ren dansk bold. 

Lørdag blev igen en god dag for de fire danskere i Dubai i Europatourens sæsonfinale. Alle fire er efter tredje runde blandt de 16 bedste i feltet, hvor der nu er 52 spillere tilbage efter en withdrawn af skotten Calum Hill.

Bedst af danskerne er Joachim B. Hansen, der med en runde i fire under par spillede sig tre pladser frem til en delt femteplads i 11 slag under par. JB deler placeringen med den førende på ranglisten, amerikaneren Colin Morikawa, ireren Shane Lowry samt amerikaneren John Catlin.

Herfra er der bare et slag op til Robert McIntyre fra Skotland og Alexander Björk på den delte tredjeplads. Helt i top er dog nu igen som efter første runde Rory McIlroy, der er kommet til 14 under par, et slag foran Sam Horsfield fra England.

Som stillingen er ligger Morikawa fortsat virtuelt til at vinde Race to Dubai og Nicolai Højgaard til at slutte som bedste dansker på en 19. plads. Nicolai ligger nemlig på en delt 13. plads i turneringen og deler placering med bror Rasmus og Jeff Winther. Med Matthew Fitzpatrick på samme placering i otte slag under par, har vi alle tre danskere blandt de 16 bedste før søndagens sidste runde. Fornemt. Jeff Winther og Nicolai Højgaard kommer dermed til at gå sammen i søndagens bold.

Med både verdens nummer to og otte i feltet (Morikawa og McIlroy) samt flere spillere fra top 50, er der i denne uge hele 46 verdensranglistepoint til vinderen og point til stort set alle, nemlig top 49 og lige dermed.

Til sammenligning fik JB Hansen 24 point for sejren i sidste uge, hvor der også blev spillet i Dubai. Rasmus Højgaards og Jeff Winthers sejre i denne sæson gav også 24 point til listen, mens Nicolai Højgaard fik 28 point for sin sejr i Italien.

DP World Tour Championship, Leaderboard og søndagens bolde og teetimes

 

Related posts

X