JIN YONG KO LØB MED BEGGE TITLER PÅ LPGA TOUR

JIN YONG KO LØB MED BEGGE TITLER PÅ LPGA TOUR

Af Mogens Nielsen

Som på Challenge Tour og European Tour blev det også på LPGA Tour en og samme spiller, der løb med det hele, nemlig Jin Young Ko. Nanna K. Madsen endte på en delt 12. plads.

Koreaneren Jin Young Ko var i delt føring før sidste runde søndag. Her satte verdens nummer to trumf på ved at gå finalerunden i imponerende 63 efter ni birdies og ligeså mange pars. Samlet 23 under par var det et slag bedre end japaneren Nasa Hataoga men fem slag foran de næste to damer på den delte tredjeplads.

Dermed vandt Ko både sæsonfinalen og det samlede Race to CME Globe, og kopierede Collin Morikawas og Marcus Helligkildes præstationer. Kun med den forskel forskel, at Helligkilde som den eneste ikke førte ranglisten allerede før sæsonfinalen.

Nanna Koerstz startede stærkt med to birdies på de første tre huller og var kortvarigt blot et slag fra de førende. Herefter blev det en bogey på sjette hul efterfulgt af seks pars. De sidste seks huller bød på to birdies og en en ærgerlig bogey på par 5 hullet 17. Trods to under par og samlet 14 under, faldt den danske dame fem placeringer tilbage til en delt 12. plads i det endelige regnskab. Nannas præstation skal dog ses i lyset af, at ni fra verdensranglistens top ti var med. Kun nummer tre In Bee Park manglede.

CME Group Tour Championship, Resultat

Related posts

X