JOACHIM OG NIKLAS IMPONERER UDE I EUROPA

JOACHIM OG NIKLAS IMPONERER UDE I EUROPA

Af Peter Skott Carlsen.

Det er fantastisk golf, som Joachim B. Hansen og Niklas Nørgaard Møller leverer i disse dage på Europa Touren i Sydafrika og på Challenge Touren på Mallorca. For anden dag i træk kunne de begge skrive under på lave runder, og de er med helt fremme i de respektive turneringer.

I løbet af eftermiddagen må spillet ved Joburg Open afbrydes, men det blev senere genoptaget, uden at Joachim B. Hansen nåede at færdigspille. To huller mangler der på runden, men på de 16 huller, som han har spillet, er scoren -5, og i -10 samlet er han avanceret frem til en tredjeplads. Der er tre slag op til Jacques Blaauw, der med 63 slag (-8) har leveret den hidtil bedste score i anden runde.

En ade spillere, der må bide negle og afvente, om cuttet er klaret, er Benjamin Poke. Han var rundt i -1, og det er også den score, han lige nu befinder sig på en 67. plads med. Der er derfor kun to spillere, der skal falde tilbage til -1, for at spillerne på den score kommer med i de to finalerunder. Her får man med sikkerhed ikke Nicolai Højgaard at se. Ligesom Poke var han også rundt i -1 fredag, men en åbningsrunde i +6 kostede dyrt.

Joburg Open, leaderboard.

For Niklas Nørgaard Møller kan et af karrierens største resultater være lige rundt om hjørnet. På de første 36 huller af Challenge Tour Grand Final har “Møllens” blot lavet én bogey, og efter runder i 67 og 68 slag er han helt fremme på fjerdepladsen i -7. For Martin Simonsen bød fredag på en lidt svingende præstation, og han måtte skrive under på 72 slag. Han går derfor ind til de sidste to runder som nummer 28.

Challenge Tour Grand Final, leaderboard.

Relaterede artikler

X