Søvn og comfort
JURA FORHINDRER TIGER I AT LIGGE ØVERST PÅ VERDENSRANGLISTEN

JURA FORHINDRER TIGER I AT LIGGE ØVERST PÅ VERDENSRANGLISTEN

Af Mogens Nielsen

Med sejren i Masters rykkede Tiger Woods op som verdens nummer seks. En særlig regel gør, at han ikke er nummer et. Nu spørger golfverdenen, om Tiger igen når til tops og om han når eller endda overgår Nicklaus Major rekord. GolfAvisen kommer med sine begrundede bud.

Hvis ikke Tiger Woods allerede var tilbage, da han i september vandt Tour Championship, så er han det efter sejren i Masters og i øvrigt en flot kvartfinaleplads to uger før i Match Play.

Med sejren i Masters, rykkede Tiger med sine 100 point til kontoen, fra nummer 12 i verden til seks. Spørgsmålet trænger sig på nu: Bliver Tiger igen nummer et? Vores umiddelbare bud er nej. Og sker det alligevel, bliver det for en kort stund og ikke som i hans velmagtsdage, hvor han sad limet til tronen.

Her er det på sin plads lige at indskyde, at Tiger faktisk var blevet nummer et efter Masters, havde det ikke været for regelsættet i OWGR. Tiger gennemsnit er i dag 7,7368. Det fremkommer som 309,47 aktive point fordelt på 40 turneringer. Til sammenligning er Dustins Johnsons 10,0114 resultatet af 470,54 aktive point i 47 tællende turneringer. OWGR har den regel, at man maksimalt måles over 52 turneringer om mindst over 40. Tiger har dog sine aktive point i blot 26 spillede turneringer. Det betyder, at hans gennemsnit uden minimumsreglen ville have været (309,47/26) = 11,9027. Rigeligt til at passere DJ.

Man kan altid diskutere et systems retfærdighed. Vi har dog endnu ikke set en eneste skribentkommentar gående på, at reglen om mindst 40 og maksimalt 52 turneringer i regnestykket bør ændres eller helt afskaffes!

Når vi ikke tror Tiger igen bliver nummer et, har systemets indretning stor betydning, men der er også andre grunde. Når spillerne holder fri, holdes deres gennemsnit ofte nogenlunde ved lige, ved at turneringstallet falder og formindsker tabet ved, at der afskrives gamle point. Tiger spiller ikke mange turneringer og kommer nok heller ikke til det, set i lyset af hans problemer de senere år med skader og operatoner. Men hans turneringstal vil aldrig blive lavere end 40, så hans gennemsnit falder markant, når han enten sidder over eller ikke opnår nye point, når han så spiller. Naturligvis tæller det lidt den anden vej, at Tigers turneringstal så heller ikke stiger, når han deltager. Det kræver han allerede står på 40 inden ugen.

En anden ting er også, at ser man bortset fra Justin Roses overraskende missede cut i Masters, så har spillerne i top fem en tendens til, om ikke at vinde, så slutte i toppen uge efter uge. Tiger er aktuelt 91 point fra at nå Johnsons gennemsnit. Men hertil skal også lægges Johnsons egne nye point. En Major giver 100 point og gennemsnittet for sejre i ordinære PGA Tour turneringer ligger på 50-52 point.

Læs også: LPGA Tour spiller fra onsdag til lørdag i denne uge

Et tredje argument er, at verdensranglistens førsteplads ikke er Tigers primære mål. Tiger jagter kun sejre og specielt i Majors. Når han skal vælge og fravælge turneringer i forhold til, hvad han kan holde til, tror vi ikke han spiller ret mange af de mere ‘ordinære’ turneringer. Men Tiger fortjener at nå førstepladsen igen. Om ikke andet for en uge eller to.

Så er der jagten på Jack Nicklaus rekord på 18 sejre i Majors. Masters var Tigers nummer 15. Tre sejre lyder måske ikke af meget, men mon ikke det selv for Tiger ville tage mindst et par år eller tre. Tiger bliver ikke yngre og fysikken nok heller aldrig, hvad den har været. Nicklaus var godt nok tre år ældre end Tiger er nu, da han vandt sin sidste Masters. Med al respekt for Nicklaus, er konkurrencen fra det øvrige felt nok større i dag. Uanset hvor flot Tiger gjorde det i sidste uge, burde to under par i finalerunden ikke være nok til at vinde. Altså, samtidig med at Tiger spillede godt, fejlede andre fatalt undervejs med bolde i vandet osv. Den ‘hjælp’ kan Tiger ikke forvente hver gang, men vi indrømmer, at andre spilleres fejl sagtens også kan være begrundet i det pres, Tiger alene med sin tilstedeværelse på første side af leaderboarded lægger på dem.

Læs også: Ugens europæiske ranglister

Spørgsmålet er også hvis Tiger skal nå tre eller fire Majors mere. Kan det blive fordelt over alle fire af slagsen, der er på et år. Ellers er det kun i Masters, hvor chancen formentlig er størst? I så fald skal Tiger bruge mindst tre år mere på toppen, alene for at tangere Nicklaus.

Med sejren er Tiger kun en fra Nicklaus seks sejre i netop Masters. Tiger når måske også den sjette. Tiger er nu også med 81 sejre på PGA Tour blot en sejr fra Sam Sneeds rekord på 82. Den rekord tror vi gerne, Tiger både når at tangere og måske også passerer. Men 18 eller 19 titler i Majors. Nej! Tigers nu 15 Majors er udover fem gange Masters, tre sejre i både US Open og The Open samt fire i PGA Championship. Selvom Masters givet er Woods foretrukne turnering, er det måske lidt forkert også at sige, at hans muligheder på netop Augusta National er større end i de tre øvrige Majors.

Hvad er læsernes bud på de samme spørgsmål? Ordet er frit!

De to danske esser Bjerregaard og Olesen sluttede som bekendt begge på en delt 21. plads i Masters. Begge blev begavet med 5,5375 verdensranglistepoint, og begge beholdt samme plads som de havde inden Masters. Nemlig nummer 43 og 53 med Lucas som den bedste.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------