KJELDSEN ER MED FREMME PÅ SIN SPANSKE HJEMMEBANE

KJELDSEN ER MED FREMME PÅ SIN SPANSKE HJEMMEBANE

Danske Søren Kjeldsen har fået en række topresultater på Valderrama gennem tiden, og det er ingen hemmelighed, at den erfarne European Tour-spiller har det godt med det spanske anlæg. I denne uge stiller han igen til start på Sotogrande-banen, og første runde kastede en delt fjerdeplads af sig til ham.

Den indtager han i selskab med Joachim B. Hansen og en håndfuld andre spillere ved Andalucia Masters.

En topplacering til Kjeldsen vil ikke være en stor overraskelse på Valderrama set i lyset af historikken på banen. I 2008 vandt han sin anden European Tour-sejr der ved den hedengangne Volvo Masters-turnering, og siden er det blevet til flere topplaceringer til danskeren på de velkendte fairways for mange tv-seere.

Det helt store navne ved den spanske turnering er uden tvivl Jon Rahm. Verdensetteren spiller med på European Tour i disse uger, hvor der konkurreres i hans hjemland. Men første runde på Valderrama i denne uge blev langt fra som forventet af den europæiske Ryder Cup-spiller. Han kom således rundt i 78 slag – syv over par – og indtager en delt 107. plads.

Related posts

X