Loewe
Golfhæftet
Nordic Golfers
Primo Tours
Vilcon
Bolig udland
Sportspark Blaavandshuk
Santander
header abonnemnt teaser
KJELDSEN OG OLESEN KLAR TIL KAMPEN OM VINKANDEN

KJELDSEN OG OLESEN KLAR TIL KAMPEN OM VINKANDEN

Af Mogens Nielsen

Teetimes er offentliggjort for de indledende runder. Søren Kjeldsen spiller på Royal Birkdale sin niende The Open og Thorbjørn Olesen sin sjette. Begge har en delt niendeplads som bedste resultat i den fornemme Major.

Så er det dagen før dagen før dagen. Den 146. udgave af The Open Championship starter torsdag på den meget svære Royal Birkdale i det vestlige England.

Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen bliver de danske repræsentanter i sæsonens næstsidste Major. Begge har en delt niendeplads som bedste hidtil, Søren Kjeldsen i 2016 og Thorbjørn Olesen i 2012. Med tilsammen 13 tidligere optrædener i den fornemme turnering, har begge stor erfaring og som danskere også generelt gode til linksgolf, hvor lidt vind undervejs ikke vil genere nogen af dem.

Læs også: Mickelson dropper driveren

Teetimes er offentliggjort. Søren Kjeldsen i en af torsdagens tidlige bolde klokken 08:30 dansk tid, går ud sammen med amerikaneren Billy Horschel og englænderen Danny Willett. Klokken 15:04 følger så Thorbjørn Olesen, der skal gå de indledende runder med Jimmy Walker fra USA og japaneren Hideto Tanihara. Japaneren er måske ikke videre kendt i Europa. Naturligvis står han i skyggen af verdens nummer to Matsuyama, men han er altså nummer 50 på verdensranglisten som næstbedste japaner og i øvrigt en delt 10. plads for et par uger siden i Irish Open.

Alle torsdagens Teetimes kan ses her og turneringen kan følges både på The Opens egen hjemmeside opengolf.com og på European Tours side, europeantour.com.

Royal Birkdale var senest i 2008 på The Open rotationen. Padraig Harrington vandt her i tre over par, hvilket fortæller lidt om, hvorfor banen regnes som en af de sværeste overhovedet.

Henrik Stenson er i al fald indtil søndag som forsvarende mester The Champion Golfer of The Year. Om han så igen får lov at løfte den berømte vinkande The Claret Jug, bliver vi så klogere på søndag aften.

Læs også: Stor uge på Race to Dubai forud for The Open

Med hele verdenseliten til start – de 67 bedste på OWGR skulle alle stille op – skal vi nok være varsomme med at udpege en vinder. The Opens hjemmeside nævner selv blandt andre Sergio Garcia og Andy Sullivan, men gør også opmærksom på, at feltets eneste kiwi, Ryan Fox fra New Zealand i de to nys afholdte linksturneringer i Skotland og Nordirland, har gået disse 25 under par.  Han blev delt nummer fire i begge og over de to uger avancerede han fra nummer 149 til 94 på verdensranglisten.

Man skal også huske på at The Open i en del tilfælde har fået helt sensationelle vindere. Tænk bare på Todd Hamilton på Troon i 2004 og Ben Curtis, der snød Thomas Bjørn på Royal St George’s i 2003.

Turneringen kan naturligvis følges alle dage på Viasat Golf og Livescoring vil kunne følges blandt andet via dette link.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X