KOEPKA FØRER FORTSAT MED SYV SLAG EFTER EN LØRDAG MED DANSK FREMGANG

KOEPKA FØRER FORTSAT MED SYV SLAG EFTER EN LØRDAG MED DANSK FREMGANG

Af Mogens Nielsen

Trods lidt slinger i valsen undervejs, fører Brooks Koepka stadig med syv slag efter en tredje runde, hvor mange havde det svært. Begge danskere avancerede en halv snes pladser og Bjerregaard kan skimte en plads omkring top 10.

Brooks Koepka ligner fortsat en sikker vinder af PGA Championship. Lørdag formåede amerikaneren ‘kun’ par efter en runde med nogle skæverter og et par missede korte putts. Men de nærmeste forfølgere gjorde det ikke bedre, så Koepka er i 12 under par fortsat foran med syv slag.

Andenpladsen deles nu i fem under par af Dustin Johnson, Harold Warner III, Luke List og Jazz Janewattananond fra Thailand. Tre under par af thaien og Warner var faktisk lørdagens bedste score.

Læs også: Flot andenplads til Niklas Nørgaard Møller på Nordic League

Set i det lys, gik de to danske finalister ganske gode runder. Lucas Bjerregaard gik i par 70, mens Thorbjørn Olesen brugte et slag mere. Lucas er dermed fortsat i par samlet og avancerede til en delt 16. plads, hvor han tre slag foran sig, kan spejde en delt ottendeplads. Thorbjørn er på en delt 48. plads i fire over par, hvilket er ni placeringer bedre end efter anden runde.

Danskernes vej til de næsten ens scores var dog meget forskellig. Thorbjørn Olesen havde tre bogies og to birdies undervejs, mens Bjerregaard lagde ud med birdie, dobbeltbogey, bogey og eagle og altså i par efter fire huller. Siden blev det to bogies og to birdies på hjemturen med en god birdie på sidste hul.

Top 15 i slutstillingen vil allerede søndag aften være sikker på deltagelse i næste års turnering. Det vil dog også verdensranglistens top 100, som listen nu vil se ud til den tid.

PGA Championship, Stilling og Livescoring

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------