Koerstz Madsen leverede en af dagens bedste runder

Koerstz Madsen leverede en af dagens bedste runder

LPGA er i New Jersey til Americas Open, og banen i det nordøstlige USA var åbenbart lige noget for Nanna Koerstz Madsen fredag. Danskeren leverede nemlig en af dagens allerbedste runder, og spillede sig ind i top-10 inden weekenden.

Nanna Koerstz Madsen spillede en bogeyfri runde, i stærk kontrast til hendes første runder, der bød på hele fem bogeys. Det blev til seks birdies, og runden i 66 blev kun overgået af tre spillere, der alle var rundt i 65 slag. Med den flotte runde er hun nu nummer syv, et slag fra tredjepladsen, hvor blandt andre Nelly Korda er placeret, og fire slag efter førstepladsen.

Den indtages af Thailands Thitikul, som med en af fredagens 65’ere nu er alene i front.

Emily Pedersen sluttede fint af fredag, og kom rundt i en runde i 70 slag, men efter en 74’er i første runde er hun færdig i turneringen. Hun misser cuttet med et enkelt slag. Næste opgave for hende er US Open om to uger.

Related posts

X